Swing’it – 25.08.24
– anmeldelse og billedgalleri
Håkan Kvam: trommer / Nana Carling (SE) vokal, saxofon og piano / Runar Fiksdal: trombone
Swing’it – dixie band fra Norge
Af Mogens Lerbech
Allerede inden koncerten begyndte, afslørede orkestermedlemmernes fremtoning, at der her var lagt op underholdning og show. Musikernes påklædning gik nemlig fra stiligt mørkt tøj, til lys sommerhabit med vest til lyserøde bukser og jakker i spraglede farver og flere med stråhat og
vildtvoksende hår. Og vi fik sandelig show og blev underholdt på bedste vis med munter jazzmusik fra 1920-erne, hvor jazzen var danse- og festmusik. Men vi fik også numre med kvalitet og nye fortolkninger.
En særlig finurlighed var, at der stod et tomt piano på scenen, men der var ikke umiddelbart nogen pianist til at betjene det?
Orkesterlederen, Martin Jarl Velsin, var en travl mand gennem hele koncerten, idet han introducerede de enkelte numre, spillede på sin trompet og sang flere numre. Desuden betjente han med mellemrum det tomme piano. Jonah Hitchens spillede banjo og sang. På trombone havde vi Runar Fiksdal og på bøjet sopransaxofon Nanna Carling, som også med mellemrum sprang hen til pianoet, samtidig med at hun stod for vokalen i flere numre. Håvard Mathisen Tanner skabte den rytmiske baggrund med sin elbas sammen med Håkon Kvams trommer og vaskebræt.
Koncerten blev indledt med “Down By The Riverside” efterfulgt af ”Exactly like You” og ”Dinah” alle i hurtigt tempo og alle sunget af Martin, der også spillede soli på sin trompet. Vi fik inspirerende soli fra Nanna og robust trombonespil i det hurtige tempo fra Runar, og ikke mindst en swingende baggrund fra de tre i rytmegruppen.
Så fulgte “Just a Closer Walk with Thee”, som blev spillet i langsomt tempo drevet fremad af Håkans spændstige trommespil og Håvards melodiske basspil. Nanna leverede også her spændende solospil. Jonahs banjo fik her problemer med en knækket streng, men den blev professionelt skiftet med smil på læben uden at det påvirkede nummeret særligt. Undervejs satte Nanna sig ved pianoet og viste, at hun også behersker dette instrument på bedste vis.
I nummeret ”When You’re Smiling” vil jeg fremhæve Martins ekspressive trompetspil og ikke mindst hans elegante og ”moderne” pianospil, der gav melodien fra 1928 et helt aktuelt touch.
Så fulgte det hurtige nummer “The Sheik of Araby”. Det blev sunget af Nanna på en nærmest råbende måde. Trombonesoloen udløste klap fra salen.
I det lige så hurtige nummer ”I Shall not be Moved” fik vi fine soli fra alle musikere – nummeret blev således her ”moderniseret” på bedste vis.
”All of Me” blev spillet langsomt og melodiøst, flot sunget af Jonah, der efterfølgende overgav sangstemmen til Nanna, som straks slog over i en mere ekspressiv og hidsig fortolkning. Udløste klap fra salen.
Efter pausen og efter at musikerne havde lagt jakkerne på grund af sommervarmen i salen fik vi ”Bourbon Street Parade”, et hurtigt og stringent spillet nummer sunget af Martin efterfulgt af spændende soli fra saxofon, trompet, banjo med mange kollektive passager. Hertil en fin og velafstemt trommesolo. Bifald fra salen til alle.
Så fulgte en lyrisk udgave af ”On the Sunny Side of the Street” med diskret vaskebræt, følsomt saxofonspil med vibrato, sang med fraseringer og ikke mindst lyrisk trombone. En yderst velspillet udgave af det gamle nummer.
”I’ll Fly Away”, et roligt og følsomt nummer – måske eftermiddagens bedste nummer – sunget af Martin. Hertil en supersolo på sopransaxofonen og en robust trombonesolo. Begge udløste klapsalver fra salen.
”St. James Infirmary” – endnu et langsomt, stemningsfuldt nummer sunget først af Jonah, som senere overdrog sangstemmen til Nanna, der begyndte ”smooth” og endte med kraftfulde råb. Undervejs fik vi elegant og letflydende piano af Martin og melodisk trombone af Runar. Et flot
nummer med en masse musikalske nuancer.
I ”Glory Halleluja” sang alle orkestermedlemmer og de tre blæsere vandrede rundt blandt publikum i salen. Martin sørgede med en vifte for lidt kølig luft til Runar. Og vi fik her endnu en god trommesolo.
Koncertens sidste nummer var ”Champagne” – et rigtigt shownummer styret af Jonah, hvor også publikum sang med. Festligt og fornøjeligt.
Birgitte takkede orkestret med ordene: ”Sikke en skøn afslutning på denne koncert. Tak for det. Og 1000 tak til alle der kom – inklusive jer tyske turister, der er kommet hertil fra København”.
Efter applaus fra salen fik vi ekstranummeret “When the Saints go Marching In”, endnu engang energisk spillet i lyntempo.
Så alt i alt en koncert med underholdning og show, mens også med jazz af høj kvalitet.