Side by Side – anmeldelse og billedgalleri
Tobias Leonardo Pedersen, trommer /
Hans Leonardo Pedersen, sax, vokal /
Peter Olsen, guitar, vokal
Side by Side sluttede forårssæsonen i Ballerup Jazzklub med swingmusik
Anmeldelse af Mogens Lerbech
Koncerten blev indledt med kvartettens kendingsmelodi ”Side by Side” fra 1927- dog med helt ny dansk tekst.
Allerede fra start af fik man indtryk af et band, der kunne veksle mellem en kvartet med Hans Leonardo med sin kendte saxofon og en solid rytmegruppe bag og en ren sangkvartet, hvor alle fire musikere sang, støttet af rytmegruppen: Peter Olsen på guitar, Torben Kaas på bas og Tobias Leonardo på trommer.
Numrene blev kædet sammen af Hans Leonardos både oplysende og uhøjtidelige kommentarer fx ”Jazzmusik er en dejlig drik”, hvilket ingen vel kan være uenige i.
Undervejs gennem koncerten fik vi genoplivet en lang række kendte jazzmelodier fra swingtiden, og vi fik dem serveret på en måde, der var loyal overfor originalerne og samtidig præget af bandets personlige udtryk og fortolkninger.
Det gjaldt blandt andet det kendte Frank Sinatra nummer “Fly me to the moon” fra 1954, sunget af Torben Kaas. ”Flat Foot Floogie” fra 1938, et flot swingende nummer med spændende soli fra Peter
Olsen og Tobias Leonardo samt ”In the Shade of the old Appletree” – kendt af mange fra udgaven med sangkvartetten Mills Brothers og Louis Armstrong også her med flerstemmig sang a la Mills Brothers.
Nummeret ”It had to be You” – fremført af Torben Kaas – fik rigtig mange ud på dansegulvet. Herefter fulgte blandt andet ”Sweet Georgia Brown” med flot saxofonspil og sang af Hans Leonardo. Her blev applausen fra os tilhørere i salen honoreret med endnu en humoristisk kommentar fra Hans Leonardo: ”Med de benzinpriser, vi har i dag lyder ”tusind tak” jo ikke af ret meget”.
Det kendte Bob Marley-nummer “Three Litte Birds” blev spillet i bedste reggae-stil – en flot udgave hvor både sang og de enkelte instrumenter gik op i en højere enhed. Samme kan siges om ”Blueberry Hill”, hvor man var i stand til at få de bedste kvaliteter fra swingtiden frem.
Så fulgte ”When Lights Are Low” komponeret af den amerikanske orkesterleder og saxofonist Benny Carter (1907 – 2003)- også et nummer med den rigtige swing-feeling. I “June Night” fra 1924, der var jazzviolinisten Svend Asmussens kendingsmelodi gennem årtier, spillede Hans Leonardo på sin klarinet, hvilket han gjorde så elegant og følsomt, at det netop var i Asmussens ånd.
En sjæler mere: I “Georgia on My mind” fra 1930 hørte vi Hans’ sublime saxofonspil og sangstemme endnu engang.
I numrene ”I am in the Mood for Love” og ”The Way You look to
Night” var det Peter Olsens sangstemme og fortræffelige swingguitar, der tog over.
”Man kan ikke blæse og have en saxofon i munden”, som Hans Leonardo påstod med et glimt i øjet. Men mon han har prøvet?
Koncerten blev naturligvis afsluttet af en gentagelse af ”Side by Side”, stadig med en aktuel tekst. Og endelig fik vi ekstranummeret ”Bye bye Black Bird”.
Under alle omstændigheder fik vi en hyggelig koncert med fire virkelig dygtige musikere. En koncert præget af mange swingnumre fra 1930-erne, hvor flere af numrene som nævnt lagde op til flittig brug af dansegulvet.
Et flot arrangement med populær swingmusik leveret
af en velspillende kvartet.