Paul Harrison Band – anmeldelse og billedgalleri
Peter Williams (UK), kontrabas /
Mikkel Find (DK), trommer /
Paul Harrison (UK), klarinet, sopransax, altsax /
Niklas Carlsson (SE), trombone, vokal /
Antonia Barisic (HR), vokal /
Søren Stausbøl (DK), piano, vokal
Paul Harrison Band bragte julestemning til Baghuset – og meget andet godt
Anmeldelse af Mogens Lerbech
Koncerten her i julemåneden blev indledt med en god julefrokost og tilhørende drikkevarer, så publikum var ”varmet op” til Poul Harrison Band med den kroatiske sangerinde Antonia Barisic og med svenske Niklas Carlsson på trombone.
Vi hørte en række juleklassikere såsom ”Let it Snow”, ” Merry Little Christmas” eller ”Walking in the Winter Wonderland” afvekslet med kendte jazzstandards og enkelte overraskelser. Hver gang der var tale om et julenummer iførte pianisten og sangeren Søren Stausbøl sig nissehue.
Desværre blev flere af numrene i første sæt spillet med så kraftig lyd, at mange musikalske nuancer blev skjult eller helt forsvandt, selv for os der sad i den fjerneste del af Baghusets lille sal. Det var ærgerligt. Men vi kunne stadig glæde os over en række højdepunkter i koncerten.
“Dina” sunget af Niclas Carlsson med flot trombonespil og lige så flot spil af Poul Harrison på sopransax både i ensemblespillet og i hver deres soli. Dertil fine soli af Marc Chain på guitar og Peter Williams på bas.
En overraskelse var kendingsmelodien fra TV- serien Barnaby – flot arrangeret, så det blev et spændende og anderledes indslag med kraftfuldt klarinetspil af Harrison, mens bassen blev strøget med bue af Peter Williams i flere passager.
“My Curly Headed Baby” blev sunget af Antonia Barisic på en afbalanceret og lyrisk måde med både stille og kraftfulde passager. Her hørte vi endnu engang bassen blive strøget på smukkeste måde. Det flotte nummer udløste spontane klapsalver fra publikum.
Efter pausen og med en mere behersket lydstyrke fik vi swingnummeret “What a Little Moonlight can do” – et kendt nummer fra 1935, hvor Billie Holliday blev akkompagneret af Teddy Wilson og hans orkester. Det blev smukt sunget af Antonia Barisic. Hun havde lidt bøvl med mikrofonen, hvorfor Niklas leverede hende sin. Dette generede ikke den professionelle sangerinde, som uanfægtet fortsatte sin sang. Swingende akkompagnement af den samlede rytmegruppe, ikke mindst af Søren Stausbøl.
“Fidgety Feet”, et nummer der i 1924 blev verdenskendt med trompetisten Bix Beiderbecke og orkestret The Wolverines. Harrison versionen blev spillet i lyntempo i et meget præcist arrangement med flot guitar/clarinet/trombone -sammenspil. Desuden leverede Mikkel Find en rigtig god trommesolo og Søren Stausbøl får applaus for sin melodiøse pianosolo.
Efter flere numre i Harrisons karakteristiske hæsblæsende høje tempo, nåede vi frem til ”Stars fell on Alabama” med denne kommentar fra Nicklas Carlsson: ”Jeg kan også spille langsomt, så lad os komme ned i tempo”, hvorefter vi fik en flot afbalanceret vokal kombineret med sublimt trombonespil. Her kom der gang i dansegulvet. Så fulgte ”Mr. Sandman” sunget af Stausbøl og med sit gode swingende pianospil.
Harrison introducerede næste nummer med en nostalgisk omtale af de tidligere orkestermedlemmer: trombonisten Freddie John, banjospilleren Carsten Henningsen og trommeslageren Anders Haugaard. ”Creole Jazz” er et nummer som nærmest er komponeret til Poul Harrison. Det blev et flot og helstøbt nummer, hvor Harrisons energi, spilleglæde og virtuositet virkelig kom til sin ret for fuld udblæsning. Han blev støttet af Nicklas Carlssons lige så energiske trombone, som på et tidspunkt undervejs improviserede over melodien ”Happy Birthday to You”. Et super nummer.
Det samme kan siges om ”St. Louis Blues” med sin swingende rytmegruppe og flotte soli.
Aftenen sluttede med ekstranummeret ”I am Dreaming of a White Christmas”, så vi kom tilbage i den rette julestemning og endnu engang med mange par på dansegulvet.