Olivier Franc Quintet (F) – anmeldelse og billedgalleri
Olivier Franc, sopran sax: klarinet /
Thomas Racine: trommer /
Yan Lou Bertrand: bas /
Benoit de Flamesnil: trombone
Spændende koncert med Olivier Franc Quintet
Anmeldelse af Mogens Lerbech
Når jeg som tilhører dukkede op i Ballerup Jazzklub til koncert med Olivier Franc og hans Quintet havde jeg store forventninger til at få en jazzoplevelse ud over det sædvanlige, idet orkestret tidligere har leveret spændende koncerter i jazzklubben.
Det gjorde de også denne eftermiddag, og alle forventninger blev ind-friet og mere til. Koncerten var virkelig spændende og inspirerende på trods af, at musikerne var dukket op ved Baghuset tidligt om morgenen efter en lang biltur direkte fra Paris, som klubbens formand så levende fortalte om.
Koncerten blev indledt med nogle numre komponeret af den verdens-kendte sopransaxofonist Sidney Bechet (1897-1959), hvor orkestrets dygtige musikere Thomas Racine, trommer, Jean-Baptiste Franc, klaver, Benoit de Flamesnil trombone og Yan Lou Bertrand, bas, blev præsenteret af orkesterlederen Olivier Franc, sopransax og klarinet.
Olivier Franc har dels videreført Bechets musik dels lagt yderligere kvaliteter på i kraft af sin fantastiske beherskelse af sopransaxo-fonen, som det fx kunne høres i bechetnumrene ”Jaqueline” og ”Lastic”.
Jean- Baptiste brillierede med sine improvisationer over Ludwig van Beethoven og Chopin. Han har faktisk en så fabelagtig teknik, at hans spil i bestemte passager – også i Boogie Woogie-numrene – ligger på niveau med de amerikanske pianokæmper Errol Garner og Count Basie.
I nummeret “It’s a long Way to Tipperary” og i flere Ellington numre havde Olivier fundet klarinetten frem på opfordring af klubformanden. Det var han ikke så stolt af, men på trods af egne forbehold er han en yderst habil klarinettist, hvilket tilførte koncerten nye musikalske dimensioner. Flot sammenspil mellem trombone og klarinet, samtidig med at de øvrige orkestermedlemmer leverede sublime soli i disse numre.
Oliviers stemme kunne høres i den elegante og rytmisk spændende sang om ”Madame Becassine”.
”Minor Swing”, det kendte Django Reinhardt-nummer, blev spillet på fremragende vis helt uden guitar, men med en flotte soli fra klarinet, trombone, bas og trommer.
I det langsomme og lyriske nummer ”Summertime” var Olivier tilbage på sopransaxen, og i “Drums Fantasy” var det Thomas Racines tur til at vise sine rytmiske færdigheder på trommerne på en så overbevisende måde, at det udløste spontane klapsalver fra publikum.
Et ønske fra en tilhører var det kendte nummer ”Petit Fleur” fra 1950-erne og efter stående klapsalver fik vi ekstranummeret “Just a Closer Walk with Thee”.
Så tak for en super koncert gennemført af fem supermusikere.
Det var en jazzoplevelse fra øverste hylde.