MAMA SHAKERS (F)
– anmeldelse og billedgalleri

Line up: Hugo Proy, klarinet, sang /
Baptiste Hec, guitar, sang /
Angela Strandberg, trompet, vaskebræt, sang /
William Öhlund, banjo, kor /
Gabriel Seyer, kontrabas, sang

Mama Shakers – En fed koncert i lyntempo

Anmeldelse af Mogens Lerbech

Fem unge, energiske jazzmusikere var klar til at give den gas i Baghuset denne lune sommeraften.

Det er altid spændende, når et orkester annoncerer sig som ”et orkester som spiller blues, jazz og swing fra perioden 1920 til 1940”. Man tænker: forsøger de at spille de gamle numre så autentisk som muligt eller transformerer de dem til deres egen spillestil? Det sidste var i høj grad tilfældet, idet vi fik en intensiv koncert spillet med stor originalitet og med den særlige Mama Shakers sound.

Allerede fra start af indtog orkesterlederen Angela Strandberg hele salen med sin trompet, vaskebræt, flotte sangstemme og energiske dans på scenen, hvor hun blev sekunderet af Hugo Proy på klarinet, William Öhlund på banjo, Baptiste Hec på guitar og Gabriel Seyer på kontrabas. De fem musikere er alle yderst habile og vel sammenspillede, hvilket også er nødvendigt for at kunne spille de mange numre i lynhurtigt tempo. Og det gjorde de med stor overbevisning.

Angela introducerede de enkelte numre på sin egen underholdende måde, samtidig med at hun med sine dansetrin gennem hele koncerten tilføjede stor dynamik på scenen. Alle i orkestret kan synge, alle behersker deres instrumenter 100% og alle kan underholde, så det blev vi gennem hele koncerten.  

Koncerten bestod af 25 numre blandt andet “One more Time” og “Tender Lips”, som var gode eksempler på Mama Shakers karakteristiske spillestil med trompet og klarinet understøttet af en swingende rytmegruppe med kontrabas, vaskebræt, guitar og banjo – altså en besætning svarende til 20-ernes washboard bands.

Inden nummeret “When my man is out of Town, I am not Lonely” fik vi en længere introduktion af Angela, så vi fik indtryk af tekstens finurligheder. Så fulgte ”Shout Sister Shout” flot fremført af Angela og med super soli fra klarinet og banjo.

Så fulgte ”Don’t You Cry”, som var en af orkestrets egne kompositioner, ”Johnnys Cocktail Bar” – et roligt melodisk og swingende nummer, hvor klarinetsolo og ”smooth” trompetspil stod rigtig godt til hinanden. Derefter ”Memphis Tennessee” – et letflydende og swingende sangnummer. Flot. Flot.  


Dette blev efterfulgt af en superhurtig udgave af ”Jailhouse”, som mindede mig om en Freddy Fræk-udgave fra 1960’erne.

Shine on Harvest Moon” – en melodi fra 1912, som blev gjort kendt af Gøg og Gokke – var et roligt nummer spillet i behersket tempo.

Efter pausen fik vi ” You get All” et flot sprudlende nummer efterfulgt af ”Crazy People” kendt fra den amerikanske sangtrio Bosswell Sisters, der optrådte i 1920’erne.

Nummeret ”Happy Feet” – også i hidsigt tempo – blev sunget på bedste vis af Baptiste.

Før ”Fourth Street Mes Around” oplyste Angela, at den også i sin tid blev spillet af den forkætrede Poul Whitemans danseorkester. Dette rigtig gode dansenummer fik da også lokket tre par ud på det ellers tomme dansegulv.

”Everybody is walking away” – flot sunget af William og “Shim Sham Shimmy Dance”, hvor Angela indtager dansegulvet med sit vaskebræt, blev efterfulgt af ”Hummin’ to Myself” – en langsom, melodiøs ”love song” flot sunget af Angela. Her lagde Hugo klarinetten fra sig og fløjtede sig gennem en rigtig fin solo.

Så fulgte det traditionelle jazznummer “You Rascal You” i et hæsblæsende tempo krydret med en flot bassolo.

Koncerten sluttede med det kendte nummer “Midnight Special” fint sunget af de fem musikere kun med guitarakkompagnement.

Som ekstranummer efter klapsalver fra salen fik vi ”Coney Island Washboard Play”, hvor Angela endnu engang bragte vaskebrættet i centrum.

Alt I alt en meget spændende koncert, hvor orkestret udtrykte sig især gennem hurtige udgaver af traditionelle numre afvekslende med egne spændende kompositioner, men alle spillet af dygtige musikere, der behersker netop melodier spillet i det høje tempo. Man kan kort sagt sige, at her var tale om ”energijazz” på højt plan, som en meget kompetent tilhører udtrykte sig.