MADS TOLLING TRIO featuring Jacob Fischer – 20.01.24
– anmeldelse og billedgalleri
Spændende koncert med Mads Tolling Trio
Af Mogens Lerbech
Her i Baghuset fik vi en flot koncert med de tre suveræne musikere: Mads Tolling på violin, Jacob Fischer på guitar og Matthias Petri på kontrabas.
Koncertens 12 numre blev annonceret af Mads Tolling med nyttige informationer, der blandt andet satte numrene ind i en jazzhistorisk ramme kredsende om de store jazzviolinister.
Første nummer i koncerten var Finn Zieglers “La Fontaine Blues”. Allerede her viste det sig, at trioen med tre strengeinstrumenter komplementerede hinanden og leverede et spændende lydbillede, som var skabt til ”Baghusets” intime lokale. Samtidig skiftede de tre musikere konstant roller som solist og rytmegruppe.
Derefter fulgte ”Souvenir de Villingen” skrevet af den franske jazzviolinist Stéphane Grappelli. Et langsomt, lyrisk og følsomt nummer med fine soli af violin og guitar. Tredje nummer var Svend Asmussen-kompositionen ”Hambo om Bakfoten” med en spændende og udfordrende takt – her med et enkelt strejf af Pippi Langstrømpe.
Så fulgte Django Rheinhardt-nummeret ”Douce Ambience” – et flot nummer fra 1930´erne. Jacob Fischer havde her erstattet elguitaren med en akustisk guitar, hvilket bidrog til at give hans fremragende spil en autentisk Django Reinhardt-lyd.
Gershwin-nummeret ”It’s Wonderful” blev i sin tid spillet af den amerikanske jazzviolinist Stuff Smith. Mads Tolling oplyste, at Stuff Smith efter Svend Asmussens opfattelse var den mest swingende jazzviolinmester nogensinde. Stuff Smith boede i Danmark og spillede blandt andet på Vingården, hvor nogle af os blandt publikum i sin tid hørte hans koncerter. I aftenens version fik vi foruden de sædvanlige kvalitetssoli fra Tolling og Fischer også en velklingende og afklaret bassolo fra Petri. Hertil pizzicato-akkompagnement fra violinen.
Så fulgte endnu et Finn Ziegler-nummer – ”Dan” – med en kompliceret intro og spændende toner fra violinen blandt andet med strøg på den ”forkerte” side af stolen på instrumentet.
Efter pausen spurgte Tolling ud i salen: ”Er I friske på noget mere musik?”. Og det positive svar kom straks fra det oplagte og lydhøre publikum. Så vi fik nummeret ”Take off the Blues” eller som Svend Asmussen skulle have kaldt det: ”Tag blusen af”. Et avanceret nummer med virtuos soloviolin efterfulgt af lige så virtuost spil på elguitaren og passager med unisont spil mellem Tolling og Fischer. Og endnu en flot, flot bassolo. Endnu engang bifald fra publikum.
Så fik vi det langsomme og følsomme Duke Ellington-nummer ”Come Sunday”, som i sin tid blandt andet blev spillet af den amerikanske trompetist og violinist Ray Nance.
Svend Asmussens kendingsmelodi ”June Night” gik i gang, efter at Fischer havde fundet den akustiske guitar frem igen. Og vi fik en både spændende og anderledes udgave, som dog var loyal overfor Asmussen-udgaven. Her var swing ud over alle grænser, sprælske violin- og guitarsoli og sublimt sammenspil mellem bas og guitar. Så fulgte Chick Coreas ”Armando’s Rhumba”, kendt fra en udgave spillet af den franske violinist Jean-Luc Ponti.
Det rørende og melankolske Asmussen-nummer ”Sermon for Stuff” blev oprindeligt spillet ved Stuff Smiths begravelse i 1967 i en kirke ved Juelsminde. Her blev den smukt spillet med en pompøs afslutning. Endnu et bifald fra publikum.
Det blev efterfulgt af slutnummeret George Gerswins ”I got Rhytm” med endnu en virtuos violinsolo mens de to øvrige udgjorde rytmegruppen. Et letflydende og elegant spillet nummer med korte brudstykker af flere kendte melodier. Hvilket, ligesom de mange flotte soli, fik response fra tilhørerne.
Formanden Birgitte Christiansen takkede orkestret med ordene: “Tak for en flot start på det nye år. Tiden er fløjet afsted. Vi havde tårnhøje forventninger til jer, men dem levede I absolut op til.” Mads Tolling takkede til gengæld klubformanden for den gode hjemmelavede linsesuppe til musikerne. Og vi publikummer nede i salen kunne med god ret takke trioen for en ”gourmetmiddag” med 12 ”velklingende retter”.
Eller sagt med andre ord tak for sublim koncert, som på allerbedste vis fik trukket mange jazzviolinister frem i lyset og givet ”violinperlerne” helt nyt liv.