Mårten Lundgren Quartet – 08.12.24
– anmeldelse og billedgalleri
Anmeldelse af julekoncert med Mårten Lundgren kvartet og Mimi Terris
Af Mogens Lerbech
Julekoncerter kan have meget forskellige musikalske udtryk. Nogle indeholder kirkemusik med salmer, mens andre er præget af popsange eller børnesange.
Denne eftermiddag leverede Mårten Lundgren Kvartet en julekoncert med sublim jazz, hvor vi kom rundt i hele spektret af musikalske udtryk lige fra det rolige, melodiske, lyriske og sødmefyldte til det ekspressive, rå og kraftfulde – det hele inden for den moderne jazz’ rammer.
Kvartetten bestod af de to svenskere Mårten Lundgren, orkesterleder, trompetist og sanger og trommeslageren Cornelia Nilsson, samt de to danske musikere, pianisten Zier Romme Larsen og kontrabassisten Ida Hvid. Hertil den svenske sangerinde Mimi Terris.
Allerede i koncertens første nummer ”Jingle Bells” fik vi en forsmag på det kraftfulde og rå udtryk, idet den kendte julesang blev spillet i højt tempo med energiske soli fra trompet, piano og trommer, og hvor Cornelia leverede rytmisk krævende trommespil og en meget ekspressiv trommesolo.
Efter Mårtens introduktion kom Mimi på scenen for at synge “White Christmas”. Her i langsomt tempo, hvor hendes fortræffelige sangstemme kom til fuld udfoldelse og med god plads til hendes elegante fraseringer. Hertil hyggelige passager med fællessang styret af på bedste vis af Mimi.
Så fulgte “It is the most wonderful time of the Year” flot sunget af Mimi med Cornelias avancerede akkompagnement på trommerne.
“Serenade in Blue” er et langsomt blues-nummer indspillet af Glenn Miller i 1942 og indsunget i sin tid af Frank Sinatra. Her kom den melankolske bluesfeeling virkelig til udtryk gennem Mårtens smukke solo på det bløde flygelhorn og Ziers afdæmpede pianosolo. Elegant kontrabas og trommer.
”Did I remember to Tell You That I love You” blev her spillet i lyntempo og med Mårtens virtuose trompet i centrum. Det høje tempo lagde op til en lige så virtuos pianosolo.
Så fulgte den gamle Duke Ellington klassiker fra 1939, “Take the A Train”, introduceret af Zier i bedste Ellington- stil og med efterfølgende letflydende og elegant piano. Den blev sunget af Mårten med indbygget scatsang og med tilsvarende ekspressivt trompetspil. Alt i alt et flot, flot nummer.
Herefter det rolige nummer “Merry Christmas” sunget af Mårten med roligt piano og dynamisk og periodevis nærmest hektisk trommespil.
Så fik vi “Taking a Chance of Love”, eminent sunget af Mimi med tilhørende fabulerende soli fra både Zier og Mårten. Mange bifald undervejs til alle fra publikum.
Herefter var der pause, hvor der blev serveret gløgg og æbleskiver og med fejring af et bestyrelsesmedlems runde fødselsdag, hvor man i fællesskab først sang en svensk fødselsdagssang og derefter den ”danske” ”Happy Birthday” understøttet af orkestret. Hyggeligt her i denne søde juletid.
Efter pausen fulgte det energiske nummer ”Flight of the Foo Birds”– et nummer fra ”The Atomic Mr. Basie album fra 1957, som Mårten fortalte os. Derefter fik vi en helstøbt udgave af det karakteristiske nummer.
“Jul, Jul strålende Jul” var et langsomt lyrisk nummer, hvor Mårten endnu engang havde fat i sit flygelhorn og leverede en spændende solo med improvisationer, der understregede den hyggelige julesang. Hertil rigtig flot og velklingende basspil af Ida.
“You’d Be So Nice to Come Home To” blev smukt sunget af Mimi og med endnu en spændende fabulerende solo fra Ziers piano og en suveræn melodisk bassolo fra Ida.
Efter tak til orkestret fra Birgitte Christiansen og stående applaus fra salen fik vi ekstranummeret ”Let It Snow”.
Så alt i alt en julekoncert med yderst velspillende musikere, der var i stand til at transformere de ofte banale julesange til aktuel og vedkommende jazzmusik. Og Mimi Terris smukke jazzstemme gik lige i hjertet på publikum. Her gik gamle amerikanske julenumre og moderne jazzmusik op i en højere enhed, hvilket det opmærksomme og lydhøre publikum honorerede med applaus gennem hele koncerten.
Stor tak og glædelig jul.