40 års jubilæumsfest i “Baghuset” – 26.09.24
– anmeldelse og billedgalleri
(Øverst): Niels Andersson, piano / Preben Rathgen, saxofon / Poul Næs, kontrabas /
Anette Gervin Andersen, vokal / Kay Aabye, trommer
(Nederst): Leif Carlsen, guitar / Anette Gervin Andersen, vokal / Carsten Milner, trommer /
Michael Vogelius Larsen, piano / Jon Bruland, kontrabas / Nina Voss, congas
Anmeldelse af 40 års jubilæumsfest i “Baghuset”
Af Mogens Lerbech
I 1984 blev Baghuset indviet og taget i brug af blandt andet Ballerup Jazzklub. Her 40 år efter blev dette fejret med en fest med en jamsession introduceret af Musisk Samråds formand Bjarne Aaberg for publikum i den fyldte sal med en tale om koncerter, orkestre og musikere knyttet til Baghuset gennem de 40 år. Derefter begyndte en spændende jamsession med to sæt i den flot pyntede sal.
Den første gruppe bestod af Niels Andersson, piano, Poul Næs, kontrabas, Kay Aabye, trommer, Anette Gervin Andersen, vokal og Preben Rathgen, saxofon. Hertil gæstemusikerne Tom Christensen, guitar, Nina Voss, congas og Morten Sivertsen, trompet.
Første sæt blev introduceret af Preben Rathgen med sine erindringer om musikere, orkestre og særlige begivenheder, inden vi hørte et opvarmningsnummer efterfulgt af ”Just Friends” med en pianosolo som intro efterfulgt af soli fra saxofon, guitar og ikke mindst en flot bassolo fra Poul og rytmisk trommespil fra Kay.
Efter flere hyggelige erindringer om de 40 år fra Preben kom Anette på scenen og sang ”Comes Love” med sin gode fraserende jazzstemme. Hertil fint saxofonspil fra Preben og en melodiøs guitarsolo fra Tom efterfulgt af en flot pianosolo fra Niels. Det hele understøttet af en swingende rytmegruppe. Godt nummer. Applaus fra publikum.
“Beautiful Friendship” blev indledt med Anettes sang kun akkompagneret af kontrabassen. Derefter kom hele rytmegruppen i gang, og vi fik alt i alt et velafstemt nummer med flot saxofon.
Så fik vi ”Jonstrup Blues”, hvor jeg især vil fremhæve såvel en saxofonsolo som en bassolo af høj kvalitet. Den blev efterfulgt af “Honeysuckle Rose”, her spillet i en ganske opdateret udgave med Annettes spændstige og fraserende sangstemme tilsat scatsang, endnu en fin bassolo og fornemt saxofonspil samt en sprælsk pianosolo med fede improvisationer. Et super nummer. Bifald fra salen.
Så kom “The Girl from Ipanema” – en brasiliansk jazzsang, som i 1960erne blev verdensberømt med sangerinden Astrud Gilberto og saxofonisten Stan Gets. Orkestret blev her udvidet med gæstemusikeren Nina Voss, som satte sig ved congas – sættet, hvilket understøttede den brasilianske sambarytme sammen med Kays sikre trommespil. Anette sang den på bedste vis, og vi fik endnu en swingende bassolo. En fin udgave af det kendte nummer.
Inden ”Sweet Georgia Brown” blev orkestret udvidet med endnu en gæstemusiker. Det var Morten Sivertsen med sin trompet, som foruden sammenspil med Preben også leverede en fin, fabulerende trompet solo. Ikke mindst i kraft af Anettes gode fortolkning af sangen blev det et fint helstøbt nummer, hvilket også udløste applaus fra publikum.
Så et underholdende sæt til stor fornøjelse for det lydhøre publikum.
Så var der pause, hvor alle i salen fik bobler og kage på husets regning og ikke mindst var der mulighed for en masse munterhed og snak både blandt publikum og de mange musikere imellem.
Så gjorde man klar til andet sæt med orkesterleder og pianist Michael Vogelius Larsen i spidsen. Hertil Jon Bruland, kontrabas, Carsten Milner, trommer og gæstemusikerne Leif Carlsen, guitar, Nina Voss, congas, Morten Sivertsen, trompet og nu også trombonisterne, Anders Jacobsen og Søren Seifert samt i slutnummeret Hans Axelsen på altsaxofon.
Inden et opvarmningsnummer fortalte Michael også om fortidens musikalske fornøjelser og udskejelser. Han oplyste også, at de næste tre numre var: “C Jam Blues”, “It Don’t Mean a Thing” og legendariske “Oh, Lady Be Good” sikkert med henblik på at gæstemusikerne kunne overveje deres indslag i numrene.
I “C Jam Blues” fik vi fint sammenspil af blæserne og hørte en velfungerende rytmegruppe. I “It Don’t Mean a Thing”, introduceret af piano, fulgte også fine passager af blæserne, hvor blandt andet trombonerne brillerede. Først Anders Jacobsen med sit afklarede og robuste spil med mange facetter, derefter de to tromboner sammen efterfulgt af Sørens mere søgende og lyriske trombonespil. Herefter Mortens inspirerende trompet. Det hele understøttet af en swingende rytmegruppe. Bifald fra salen.
“Oh, Lady Be Good” blev indledt med Anettes sang og scatsang, hvorefter vi fik såvel fint sammenspil som soli fra alle blæserne. Leif leverede en god og gedigen guitarsolo og tilsvarende fra Jons kontrabas. Det hele understøttet af Ninas congas og Carstens dynamiske trommer. Gode improvisationer fra Michael og endnu engang sang fra Anette. Et helstøbt nummer, der viste at orkestret efter de første numre blev stadig mere ”dus” med hinanden. Stort bifald fra publikum både undervejs til solisterne og til slut.
Så fulgte et fint sambanummer, hvor ikke mindst Ninas congas og Carstens trommer kom i centrum og derefter “All of Me” i en særlig funk – rytme. To gode numre.
De blev efterfulgt af ”Stella by Starlight” med en virkelig smuk pianointro. Derefter blæsere i flere forskellige konstellationer: Prebens saxofon og Mortens trompet, en lyrisk trompetsolo, en superblød saxofonsolo, en soft og fabulerende trombonesolo fra Anders, endnu en pianosolo fra Michael og endelig en fin, fin bassolo fra Jon. Flot nummer. Bifald.
I “Bye Bye Black-Bird” lagde jeg især mærke til flot sammenspil mellem de tre blæsere efterfulgt af prima solospil af såvel Søren som Morten for senere at høre Anders’ veloplagte tromboneimprovisationer. Hertil soli fra Leifs guitar og ikke mindst fra Michaels el – piano. Det hele bundet sammen af en velfungerende rytmegruppe. Et godt nummer.
I slutnummeret “Teach Me To Night” var alle musikere på scenen tilføjet gæstemusikeren Hans Axelsen, som havde fundet sin altsaxofon frem. Han faldt hurtigt ind i sammenspillet og leverede også en fin saxofonsolo. Anette sang også dette nummer, så det endte med at blive et flot sammenhængende nummer. Jamsession på bedste måde.
Vi fik denne aften en anderledes oplevelse med en jamsession, hvor gæstemusikernes opmærksomhed og umiddelbare indlevelse af numrene og tilhørende spontane improvisationer blev tydelige for publikum i salen. Desuden oplevede vi, at jazzmusikernes her og nu spontanitet og spilleglæde blev omsat til levende og spændende jazzmusik.
Så alt i alt en indholdsrig måde at fejre Baghusets 40-års jubilæum.