FLYING JAZZMAN QUINTET
– anmeldelse og billedgalleri
Jan Nielsen, piano og vokal /
Ida Hvid, kontrabas /
Morten Lund, trommer /
Jesper Riis, trompet
Flying Jazzman Quintet – endnu en spændende jazzkoncert i Baghuset
Anmeldelse af Mogens Lerbech
Selvom Quintettens faste bassist og faste trommeslager begge havde meldt forfald, fik vi et brag af en eftermiddagskoncert i Baghuset, ikke mindst fordi de to ”vikarer” – bassisten Ida Hvid og trommeslageren Morten Lund – var i stand til at udfylde hver deres roller så overbevisende, at man skulle tro, at de gennem flere år havde været faste medlemmer i orkestret, som er ledet af pianist og sanger Jan Nielsen, med Mads Rahbek på klarinet og saxofon og Jesper Riis på trompet og flygelhorn. Jan Nielsen sørgede for, at vi på en hyggelig måde blev guidet gennem koncerten med korte introduktioner til de enkelte numre.
Og alle i den fyldte koncertsal fik en jazzoplevelse ud over det sædvanlige.
Koncerten omfattede i alt 20 numre, hvoraf de 18 var fra jazzens standardrepertoire. Hertil kom den franske vise ”La vie en Rose” og en kendingsmelodi fra en TV-serie fra 1980’erne.
Koncertens første nummer var ”Stompin at the Savoy” hvor kvintettens fem medlemmer blev præsenteret på bedste vis: harmonisk og melodiøst spil på flygelhorn og saxofon, kraftfuldt pianospil på det åbne piano, inciterende trommespil suppleret med Ida Hvids overbevisende basspil, hvor hun i solospillet viste sin karakteristiske lydløse sang, der understreger hendes ekspressive basspil.
Herefter fulgte en perlerække af kendte swingnumre, hvor de to blæsere leverede den ene kvalitetssolo efter den anden: “Dark Town Strutters’ Ball”, “On the Sunny Side of the Street”, “Honey Suckle Rose” og “Do You know what it Means”, “Is It True What They say about Dixie” med klarinetspil a’ la Benny Goodman og “I can give You Anything but Love”, hvor publikum sang med på ordet “BABY”.
Nummeret “It Don’t Mean A Thing (If It Ain’t Got That Swing)” blev introduceret af Jan Nielsen med ordene: ”Det kommer ikke an på lydstyrken, men om det swinger”. Hvorefter vi fik et helstøbt swingende nummer indledt med en trommesolo efterfulgt af en flot trompetsolo med en ”avanceret” dæmper i form af et papkrus. Her var der også en sublim pianosolo med swingende akkompagnement af bas og trommer.
“Putting on the Ritz” – et flot swingende nummer med meget harmonisk sammenspil mellem bas og piano og ikke mindst endnu en super bassolo. Trommerne blev her udvidet med brug af det omgivende træværk, hvilket gav en overraskende lydeffekt.
”Take the A-train” blev et helstøbt nummer med elegant sammenspil mellem piano og bas. Og hvor trommeslageren her inddrog spil på sin kaffekop i soloen.
Så kom nummeret annonceret som en gættekonkurrence, hvor den første af publikummerne, der kunne gætte hvilken serie melodien stammede fra, kunne vinde en CD. Efter kort tid var der flere korrekte bud og det viste sig, at det var kendingsmelodien fra serien SOAP eller SKUM, som den hed på dansk.
”Sweet Georgia Brown” dannede ramme for fortræffelige soli fra klarinet, trompet og bas. Ligesom ”Dinah” blev spillet i frisk tempo
med en superenergisk og anderledes trommesolo.
Efter at kapelmesteren lynhurtigt havde skiftet pianoet ud med sin harmonika og trompetisten havde overtaget pianoet, fik vi den søde franske chanson “La Vie en Rose” som blev den populære franske sangerinde Édith Piafs signatursang i 1940’erne. Her sang publikum med omkvædet.
Så var vi nået til koncertens afslutning, hvor Birgitte takkede med ordene: “Hvilken kvalitetseftermiddag med sanserne åbne”. Vi glæder os til at se jer igen til næste koncert”
Efter klapsalver fra salen fik vi ekstranummeret “I found a new Baby”.
Alt i alt et arrangement, hvor kvintetten på fortræffelig vis fik de bedste musikalske kvaliteter frem i swingmusikken fra 1930’erne og 1940’erne, så vi virkelig fik oplevet denne genres kvaliteter.