CREOLE CATZ
– anmeldelse og billedgalleri
Mads Holck Mogensen: trommer, vokal /
Stig Fisker: trompet, guitar, banjo, vokal /
Ivan Laugesen: kontrabas /
Nicolai Øgendahl Brandt: piano, vokal
Creole Catz leverede en koncert med levende og dansevenlig jazz
Anmeldelse af Mogens Lerbech
Efter en vel gennemført generalforsamling blev salen fyldt op med gæster, der kom for at høre ”Creole Catz” – et orkester, der virkelig behersker populærjazzen fra perioden, hvor den oprindelige bluesmusik udviklede sig til rhythm´n and blues og senere til rock’n’ roll.
Orkestret med orkesterleder Stig Fisker (trompet, guitar, banjo og vokal) introducerede de fleste numre. Han blev suppleret af Kim Jensen på klarinet, tenorsax og vokal. Nicolai Øgendahl Brandt sad ved el-pianoet. Rytmegruppen bestod af Ivan Laugesen på kontrabas og Mads Holck
Mogensen ved trommerne. Musikerne var alle klædt i sort med stribede eller røde veste og sort/hvide golfsko, så de var klædt på til en underholdende koncert.
De indledte med armstrongnummeret ”Big Butter and Egg Man”, hvor efter Kim Jensen var solist i ”Creole Jazz”– med flot og overbevisende klarinetspil. Han brillerede også med nummeret ”Wild Cat Blues”.
Efter de klassiske numre fra den traditionelle jazz, var vi ovre i Papa Bue- og Liller-genren med nummeret ”Jeg vil bygge en verden”, hvor orkesterlederen Stig Fisker både sang og spillede trompet og banjo. Senere fik vi ”Red Sails in the Sunset” (Når lygterne tændes), ” Bellami”, ”Sidder
på et værtshus” og ikke mindst ”Nyboders Pris”, der høstede bifald fra salen ikke mindst på grund af Kim Jensens sang. ”What Do You Want to Make Those Eyes at Me For?” blev sunget i bedste Otto Brandenborg-stil af Nicolai Brandt.
Vi blev i den romantiske genre med armstrongnummeret ”Giv me a Kiss to build a Dream on” sunget af Stig Fisker.
Senere fik vi numrene ”Caledonia” fra 1945 og ”Choo, Choo Ch’ Boogie” fra 1942. komponeret af den amerikanske saxofonist og sanger Louis Jordan (1908-1975).
Vi fik også numrene “Blue Monday” og “Blueberry Hill”. Hvor ”Blueberry Hill” var et af “Fats” Dominos (1928 – 2017) største hits. Han blev i øvrigt et vigtigt bindeled mellem den afroamerikanske rhythm’n and blues og den hvide rock’n’roll.
” Ain’t Misbehavin ‘“, som Fats Waller gjorde kendt i 1929, blev fint fremført af orkestret og sunget af Stig Fisker.
Herefter fulgte ”Bourbon Street Parade”, hvor den amerikanske klarinettist Pete Fountain (1930-2016) blev omtalt som inspiration for Kim Jensen. Et velspillet nummer med en god, lang trommesolo. Stort bifald fra salen
Den amerikanske trompetist Louis Prima (1912-1978) var repræsenteret med nummeret “Buena Sierra” fint fremført af Stig Fisker både med sang og på trompeten.
Vi fik også et af den danske swingpianist Leo Mathisens (1906-1969) glansnumre ”24 røvere” sunget af Nicolai Brandt. Et flot nummer, hvor pianisten kun manglede den cigar i mundvigen, som Leo Mathiesen var så kendt for.
“Love Letters in the Sand” blev introduceret af Stig Fisker med oplysninger om at sporene stadig kan ses i sandet ved Silkeborgsøerne.
Til slut takkede Birgitte Christiansen orkestret med ordene: ”Fin og underholdende eftermiddag” og applaus fra publikum udløste ekstranummeret ”Jambalaya”.
Alt i alt en underholdende koncert med et orkester, der formår at holde rhythm’n blues genren levende til stor glæde for publikum i salen og ikke mindst for parrene på dansegulvet.