COOL SWEETNESS SEXTET
– anmeldelse og billedgalleri
Anders Jacobsen, trombone / Pelle von Bülow, vokal og guitar
Koncert med Cool Sweetness Sextet
Af Mogens Lerbech
Kun få jazzorkestre spiller cool Jazz fra 1950erne, men her fik alle vi gæster i det fyldte Baghus en flot koncert med musik fra denne ”niche” af jazzen i en meget velarrangeret og overbevisende udgave.
Sekstetten bestod denne eftermiddag af orkesterleder, trombonist, komponist og arrangør Anders Jacobsen og de faste orkestermedlemmer Mårten Lundgren på trompet, Jens Søndergaard på tenorsaxofon og Pelle von Bülow på guitar samt de to gæstemusikere, den svenske trommeslager Jacob Lindberg og den danske kontrabassist Rune Fog.
Anders Jacobsen introducerede hvert enkelt nummer med nyttige oplysninger på en hyggelig og afslappet, men alligevel instruktiv måde. Uden selv at sige det direkte, viste det sig, at Anders Jacobsen stod for alle de spændende arrangementer af numrene, så de holdt sig inden for cool-jazzens rammer, samtidig med at de bevarede hver deres særpræg.
Første nummer i koncerten var “Open Country” som blev kendt i en udgave fra 1962 spillet af Gerry Mulligan Quartet med ventilbasunisten Bob Brookmeyer. Eftermiddagens udgave levede fint op hertil, så vi fik et godt indtryk af cool-jazzen udtryk.
Så fulgte revynummeret ”København”, som den danske revyskuespillerinde Olga Svendsen sang i 1933. Her havde Anders Jacobsen arrangeret, så det fremstod som et spændende og aktuelt cool-jazz-nummer.
Næste nummer ”Manhatten” fra 1925 var langsomt og lyrisk, hvor vi endnu engang fik cool-jazzens karakteristiske sammenspil mellem de tre blæsere på bedste vis, men der var også givet plads til at hver enkelt solist kunne udfolde sig med hver deres improvisationer – her leverede Pelle von Bülow en spændende og virtuos solo på sin guitar.
Så fulgte ”Jægersborg Rhapsody” skrevet og arrangeret af orkesterlederen. Her vil jeg fremhæve Sextettens alderspræsident Jens Søndergaard, der leverede endnu en pragtsolo. Her er tale om en sprudlende saxofonist med en iderigdom og spilleglæde, som eksempel på, at jazzmusikere ikke har nogen alder, når de spiller. Yderligere fik vi endnu en sprudlende guitarsolo fra orkestrets yngste medlem- et blændende jazztalent med stor gennemslagskraft, yderligere en virtuos og afklaret trompetsolo og en flot bassolo. Så alt i alt et helstøbt nummer.
Herefter fulgte endnu en komposition af orkesterlederen ”December Rain”– et lyrisk, følsomt og langsomt nummer.
Så introducerede Anders Jacobsen næste nummer som fusionsjazz, men her skulle vi ud i en lille konkurrence med at gætte titlen på det popnummer, der lå bag cooljazz-udgaven. Efter få takter blev det afsløret, at der var tale om Birthe Kjærs ”Den knaldrøde Gummibåd”. Præmien var orkestrets seneste CD, som blev uddelt til en tilhører på første række.
Så fulgte det kendte nummer ”Lime House Blues” i en hurtig og spændstig udgave og Billie Holliday-nummeret ”What Shal I Say” (på opfordring af klubformanden) smukt sunget af Mårten Lundgren efterfulgt af hans virtuose trompetspil i hele registret. Hans gode sangstemme burde være et fast indslag i orkestrets repertoire.
”Rocking’ Chair”, komponeret af Hoagy Carmichael, blev i 1947 spillet af trombonisten Jack Teagarden fik vi med en pompøs introduktion og afstemt trombonespil af Anders Jacobsen. Et FLOT nummer.
Her efter ”Serenade TDPJIHM” (Serenade til den pige jeg ikke har mødt) et Jørgen Ryg-nummer fra 1960erne, som her fik nyt liv med fine soli af de tre blæsere, idet der her var god plads til improvisationer og endnu engang guitarspil af klasse.
Så fulgte “I am in the Mood for Love” et Spike Jones -nummer, som vi her fik i en seriøs og velspillet udgave bl.a. med en velklingende bassolo.
“My Ideal”, koncertens andet sangnummer blev flot sunget Pelle. Så i orkestret er der to musikere med rigtig gode sangstemmer, som vi tilhørere kunne glæde os over.
Så fulgte “Blue Daniel” et swingpræget nummer med soli fra alle og “Vinter Saga” et langsomt lyrisk nummer komponeret af Anders Jacobsen med spændende soli og særligt sammenspil mellem saxofon og guitar og inciterende trommer.
Så fulgte det langsomme stramt arrangerede cool-nummer ”Soft Eyes” med soft fabulerende trompetspil, blød trombone, guitar og strygebas efterfulgt af det hurtige nummer ”The man I Love” og vist nok Sextettens kendingsmelodi ”Shoehorn Shuffle” med en swingende rytmegruppe inklusive soli fra guitar, bas og trommer, overbevisende og kraftfuld saxofon, flot og fabulerende soli fra både trompet og trombone. Bifald fra publikum til alle. Flot nummer.
Klubformanden takkede med ordene: ”Jeg har lyttet til jeres CD Shoehorn Shuffle. Den er virkelig god, men live-jazz er nu altså bedst. Og sangnumre kom vi jo ikke til at mangle. Jeg vil også fremhæve min respekt for de to meget dygtige vikarers formåen. Så 1000 tak for en god eftermiddag”.
Endnu en spændende jazzeftermiddag med en velspillende Sextet, der formåede at servere underholdende og autentisk cool-jazz med et tydeligt touch fra orkesterleder og arrangør Anders Jacobsen.