Monique Thomas & Burich-l’Etienne New Orleans Ensemble –
anmeldelse og billedgalleri
Monique Thomas (F): vokal /
Torben Bøtker Bjørnskov (DK): bas /
Esben Laub von Lillienskjold (DK): trommer /
Thomas l’Etienne (D), klarinet: tenorsax /
Finn Burich (DK): trombone
Endnu en flot jazzkoncert med Monique Thomas og Burich- l’Etienne
Anmeldelse af Mogens Lerbech
Endnu engang dannede Baghusets hyggelige lokale og gode akustik ramme for en flot koncert.
Denne gang med Monique Thomas forrygende sangstemme som omdrejningspunkt.
Koncerten blev indledt med, at klarinettisten Thomas l’Etienne på sin underholdende facon præsenterede orkestermedlemmerne: pianisten Martin Schack, bassisten Torben Bjørnskov, tromme-slageren Esben Laub von Lillienskjold og endelig orkesterleder og basunist Finn Burich. Han understregede på sin finurlige måde, at de alle var dygtige musikere, hvilket viste sig at være ganske rigtigt, både hvad angik opgaven som akkompagnatører for Monique Thomas, men også som solister.
Efter yderligere to orkesternumre sang Monique Thomas nummeret ”Basin Street Blues”. Hun overtog straks scenen med sin på samme tid energiske og lyriske stemme ved at fortolke det kendte nummer, så det blev yderst moderne og spændende at høre på for os tilskuere. Samtidig flettede hun sin egen form for scat-sang ind på en meget inspirerende måde (scatsang kendes blandt andet fra Louis Armstrong i 1920-erne).
Derefter fulgte ”Exactly like you”, hvor man i kraft af Monique Thomas fortræffelige stemme følte, at der nu var tre ligeværdige solister: stemme, saxofon og trombone. Det blev et flot swingende nummer med jazz fra øverste hylde.
I hendes næste nummer ”You ’ve changed” fik vi til gengæld en blid og lyrisk stemme at høre blandt andet sammen med et meget følsomt saxofonakkompagnement. De to klædte hinanden ualmindelig godt. Hertil kom en super bassolo.
Den kraftfulde og dynamiske stemme var tilbage i nummeret ”Route 66”. Hvor vi også fik en meget spændende passage kun med sangerinden og bassisten. Det var en fornøjelse at høre de to alene fylde rummet med swingende vellyd. Senere spillede de to blæsere også op mod hinanden i en form for chase. Yderligere flot swingende pianospil. Så alt i alt et overraskende nummer.
Finn Burich brillierede derefter i det traditionelle Kid Ory nummer ”Savoy Blues” med sit robuste og velklingende trombonespil.
Efter flere udmærkede numre nåede vi frem ”St Louis Blues”, som på overraskende og elegant vis blev indledt med en bassolo. Her fik vi Monique Thomas at høre på et niveau, som var andre kendte jazzdivaer værdigt. Desuden flot spil af pianist og trommeslager,
Koncerten sluttede med nummeret ”Battle of Jericho”, hvor blandt trommeslageren endnu engang kunne vise sine gode evner.
Som ekstranummer fik vi “C’est si bon”. Her var Monique i sit es på trods af et forgæves forsøg på at få os tilskuere til at synge med.
Alt i alt en jazzkoncert med utallige musikalske overraskelser: spændende arrangementer, flot sang og ikke mindst super akkompagnement både af rytmegruppen og af de to blæsere.
Det var jazz af høj kvalitet med masser af applaus fra salen.