Bohém Ragtime Jazz Band (Ungarn) –
anmeldelse og billedgalleri
Koncert med Bohém Ragtime Jazz Band – endnu en spændende koncert i Ballerup Jazzklub
Anmeldelse af Mogens Lerbech
Det ungarske ragtime bands dygtige musikere leverede en levende og underholdende koncert, som indeholdt flere ”overraskelser”, idet der både var kendte og helt ukendte melodier. Der blev på skift spillet ragtime-, new orleans- og swingnumre, og ikke mindst fik vi nogle af orkesterlederens egne kompositioner.
I kraft af musikernes beherskelse af flere instrumenter hørte vi faktisk ”flere orkestre” med forskellig besætning fx. ”ragtimeorkestret” med trompet, trombone, klarinet, trommer, banjo, piano og tuba og ”swingorkestret” med trompet, trombone, saxofon, violin, trommer, guitar og bas, hvilket gav meget forskellige musikalske udtryk.
I ”Honey Suckle Rose” spillede orkesterlederen Tamás Ittzés på strohviolin, som er en næsten glemt violintype med mekanisk forstærkning, idet lyden kommer ud gennem en metaltragt som på en trompet. Navnet stammer fra den engelske elektroingeniør John Stroh, som opfandt instrumentet i 1899. Det lød overraskende godt.
I kommentarer til få udvalgte numre vil jeg fremhæve ”Milenberg Joyces”, som blev sunget af orkesterlederen med de øvrige blæsere, som ju-hu- kor.
I ”Trombone Rag” komponeret af den amerikanske revival-trombonist Turk Murphy brillerede trombonisten Zsolt Bera med en flot solo.
I ”Avalon” hørte vi en super banjosolo spillet af orkestrets yngste medlem Csaba Hegedűs, som senere brillerede med soli på el-guitar i flere numre. Alle hans soli udløste klapsalver fra publikum.
”I found a new Baby” var et godt eksempel på soloviolin fra orkesterlederen. Her fik vi også fortræffelige soli fra saxofonisten og trombonisten og ikke mindst en god trommesolo fra Alfréd Falusi.
”Alexanders Ragtime band” blev spillet i en sangudgave, hvor publikum skulle vælge mellem en engelsk eller en ungarsk sangtekst. Vi valgte den ungarske, hvilket var spændende på trods af at vi ikke forstod et eneste ord af teksten.
I det kendte nummer ”Creole Jazz” spillede den underholdende og supermusikalske Zoltán Mátrai virtuost på sin metalklarinet. I andre numre brillerede han også med lige så virtuost saxofonspil.
Paul McCartney nummeret ”When I am Sixty-Four” blev til en spændende udgave sunget af orkesterlederen suppleret af en flot tubasolo fra József Török.
I “Back home in Indiana” var der pianospil, sang og arrangeret ensemblespil krydret med spændende soli fra József Lebanov på trompet og Csaba Hegedűs på sin el-guitar.
”Doktor Jazz” blev spillet lige så energisk som Jelly Roll Mortons originaludgave fra 1920’erne. Her fik den samlede rytmegruppe dette hurtige nummer til virkelig at swinge. Flot, flot nummer.
Som sædvanligt var der bifald fra salen til alle de gode soli undervejs i koncerten, og bifaldet efter sidste nummer udløste ekstranummeret ”Tiger Rag”, som blev spillet med stor energi fra alle musikere, og hvor både violinen og tubaen kom i front.
Så endnu en fed koncert i Baghuset med god underholdning, folk på dansegulvet og kvalitetsjazz fra Ungarn.