Creole Catz – 25.04.25
– anmeldelse og billedgalleri
Mads Holck Mogensen, trommer / Nicolai Øgendahl Brandt, piano
Creole Catz leverede endnu en koncert med underholdende jazz
Af Mogens Lerbech
”Creole Catz” er et orkester, der boltrer sig i danske viser, populære numre fra den traditionelle jazz og numre fra Rhythm and Blues.
Orkesterleder Stig Fisker (trompet, guitar, banjo og vokal) introducerede de fleste numre, suppleret af pianisten ved el-pianoet, Nicolai Øgendahl Brandt, som med et glimt i øjet påstod at have hjulpet mange af de verdensberømte stjerner fx Billie Holiday og Fats Domino med at komponere flere melodier. Man må sige, at Nicolai holder sig godt, eftersom han efterhånden må være blevet over 100 år gammel. Den anden blæser var Kim Jensen på klarinet, tenorsax og vokal. Rytmegruppen bestod af Ivan Laugesen på kontrabas og Mads Holck Mogensen ved trommerne.
Her følger kommentarer til nogle af koncertens 25 numre:
Fra start af hørte vi bl. a. ”Jeg vil bygge en verden” spillet i bedste Bjarne Liller-stil med Stig på banjo. Derefter det gode Sidney Bechet-nummer ”Promenade aux Champs-Elysee” i et flot arrangement med fine soli fra saxofon, trompet og piano. Efterfulgt af ”Blue Monday” – et verdenskendt Fats Domino-nummer fra 1954 (sikkert komponeret med god hjælp fra Nicolai)
“Them There Eyes” er en jazzsang fra 1930, som i 1931 blev indspillet af Louis Armstrong og som i 1939 kom i den verdensberømte version med Billie Holiday. Her fik vi den i en underholdende udgave med ”mandskor” og en swingende rytmegruppe.
”Wild Cat Blues” blev i sin tid kendt med Chris Barbers klarinettist Monty Sunshine. Her blev den lige så overbevisende spillet af Kim. Stort bifald fra salen.
Så fulgte ”Caledonia”, her spillet med fuld power, sunget af Nikolai og med en fin bassolo fra Ivan. Derefter ”En lille pige i flade sko” fra 1950 med tekst og melodi af Knud Pheiffer, sunget af Kim og så fulgte ”Let me love You” med fine soli fra guitar, tenorsaxofon og piano. Numre, der alle faldt i publikums smag.
”Det var på Capri” blev sunget af Stig, og vi fik også her flot trompet- og klarinetspil og ikke mindst ”walking bass” fra kontrabassen. Applaus fra salen.
Så fulgte det gamle Louis Prima-nummer fra 1956, ”Jump, Jive and Wail”, sunget af Nikolai og med flot pianospil og basakkompagnement og kraftfuldt spil fra trommerne. Sidste nummer inden pausen var ”Just a Gigolo”, som vi fik i en rolig, lyrisk udgave.
Efter pausen begyndte koncerten med “Choo Choo Ch’Boogie”, som er et Louis Jordan R&B-hit fra 1946. Her i en autentisk udgave sunget af Nikolai. Efterfulgt af “Flat Foot Floogie”, som i 1938 blev et hit for den amerikanske guitar og kontrabasduo Slim & Slam. Begge spændende numre spillet med energi og kraft. Bifald fra salen.
Herefter var Kim Jensen solist i ”Creole Jazz”– med flot og overbevisende klarinetspil og en fornemt swingende rytmegruppe drevet frem af Mads. Super.
Så fulgte endnu et jazznummer, ”Bourbon Street Parade”. Her i en udgave med gode soli fra Stig og Kim og med en god, lang trommesolo fra Mads. Stort bifald fra salen.
Otto Brandenborg var repræsenteret med ”What Do You Want to Make Those Eyes at Me For?”, der faktisk er et gammelt nummer fra 1916, og John Mogensen med ”Sidder på et værtshus”. Efterfulgt af R&B-nummeret ”Hallelujah I love Her So” – komponeret af Ray Charles i 1956. Alle spillet, så publikum honorerede med applaus.
Den amerikanske trompetist Louis Prima (1912-1978) fik i 1956 et hit med nummeret “Buena Sierra”. Her blev det flot spillet med Stigs sang og trompetspil i centrum. Applaus fra salen.
”Red Sails in The Sunset” (Når lygterne tændes) blev fint sunget af Stig og med scatsang af Nicolai.
Det blev efterfulgt af ”Girls! Girls! Girls!” en Elvis Presley sang fra filmen af samme navn fra 1962 – her også sunget af Stig.
Koncertens sidste nummer var Chuck Berrys “Johnny Be Good” (var det vistnok), som blev spillet med fynd og klem, hvilket resulterede i taktfaste klapsalver fra salen.
Til slut takkede Birgitte Christiansen orkestret med ordene: ” 1000 tak for en rigtig dejlig aften. Og tusind tak, fordi I ville køre over broen her til Ballerup”. Applaus fra publikum udløste ekstranummeret “Love Letters in the Sand”.
Endnu mere applaus fra salen udløste endnu et ekstranummer, nemlig ”Blue Berry Hill”, hvorefter vi kunne forlade koncertsalen underholdt af et velspillende orkester.