Sisters of Jazz – 16.11.25
– anmeldelse og billedgalleri
Catrine Ullerup Frølund, piano / Lis Wessberg, trombone / Pernille Bévort, sopran-, tenor- og altsaxofon
Anmeldelse af koncert med Sisters of Jazz
Af Mogens Lerbech
Den røde tråd gennem denne koncert var dels et repertoire med ”glemte” numre af kvindelige komponister gennem perioden fra 1920 til omkring 1990, dels at det udelukkende var kvindelige jazzmusikere, som indtog scenen, nemlig orkesterlederen og sangeren Anna Pauline Andersson,
tenorsaxofonisten Pernille Bévort, trombonisten Lis Wessberg, pianisten Catrine Ullerup Frølund, trommeslageren Benita Haastrup og gæstebassisten Kristin Korb, der var vikar for Ida Hvid.
Koncerten blev indledt med opvarmningsnummeret ”Walkin’ and Swingin’“ af den amerikanske pianist og arrangør Mary Lou Williams, helt uden vokal. Vi hørte her en trombone og en tenorsaxofon, som stod rigtig godt til hinanden, hertil en velspillende rytmegruppe, hvor Kristin Korbs kontrabas fra start af fungerede perfekt sammen med Catrine Frølunds sublime piano og Benita Haastrups elegante trommer.
Herefter bød Pernille Bévort eftermiddagens vokal Anna Pauline velkommen på scenen med ordene: ” Hun er central i Sisters of Jazz. Hun er orkesterleder, og hun er det store omvandrende bibliotek med viden om jazzens kvinder”.
Herefter tog Anna Pauline over som konferencier med en masse information om de kvinder, som i sin tid havde spillet, arrangeret eller komponeret koncertens numre. Samtidig dukkede store fotos med portrætter af hver enkelt af dem op undervejs på bagvæggen, hvilket både var informativt og bidrog til at give koncerten autenticitet.
Senere fulgte Jane White-nummeret ”Groove for You”, der blev introduceret af en inciterende bassolo efterfulgt af Anna Paulines kraftfulde sang kun akkompagneret af kontrabassen med stor effekt. Senere spændende improvisationer mellem de to blæsere og en passage, hvor en fabulerende pianosolo understøttedes på bedste vis af trommer og kontrabas. Alt i alt et helstøbt nummer, hvilket udløste stort bifald fra salen.
Dette blev efterfulgt af “In the Days” komponeret af pianisten og komponisten Mariann McPartland – et langsomt og lyrisk nummer, hvor især Lis Wessbergs karakteristiske trombone gjorde sig gældende.
Så nåede vi frem til ”Oriental Swing” komponeret af Lil Hardin Armstrong som var berømt som en af New Orleans jazzens pionerer blandt andet som pianist i Louis Armstrongs Hot Five. Her fik vi nummeret i moderne tilsnit med trommeintroduktion og spændende trombone og tenorsax, scatsang og soli fra trommer og kontrabas. En spændende udgave af et gammelt nummer. Bifald.
Herefter ” Willow Weep for Me” af Ann Ronall, som efter en flot basintroduktion indeholdt mange passager med forskellige kombinationer, fx sang og kontrabas, trombone og kontrabas, scatsang og piano samt sang og trommer. Et flot afvekslende nummer, som udløste stort bifald fra salen.
De sidste numre før pausen var “I never love Again” komponeret af Ruth Lowe med ”soft” sang fra Anna Pauline og “Our Love is here to Stay” af Peggy Lee med flot vokal og lige så flot fabulerende saxofon suppleret af elegant piano.
Første nummer efter pausen var det hurtige og kvikke instrumentalnummer “Fine and Dandy” , et Kay Swift-nummer fra 1930-erne. Her fik vi flot fabulerende saxofon og trombone samt endnu en gang pianoimprovisationer af samme høje kvalitet, understøttet af fornemt spil på kontrabas og trommer.
Så fulgte revynummeret “I aften” komponeret af den danske pianist Karen Jønsson – en blød og følsom vise smukt sunget af Anna Pauline med synkront spil på trombonen. Langsomt tonede visen over i en jazzet udgave med soli fra trombone og tenorsaxofon. Bifald fra salen.
“My Journey to the Sky” af Sister Rosetta Tharpe blev til en speciel men meget vellykket udgave med kun Anna Pauline og Lis Wessberg på scenen. Den var opbygget som en duet mellem vokalen og trombonen, hvilket gav en udtryksfuld og følsom sound. Endnu et spændende nummer som udløste stort bifald fra et opmærksomt publikum i salen.
”Betlehems stjerne” blev komponeret af den svenske komponist, musiklærer og organist Alice Tegnér, som i øvrigt også stod for den kendte børnevise “Der bor en bager på Nørregade”. Her blev den svenske julestjerne smukt sunget af Anna Pauline med flot pianotrio.
“The Five Pennies” blev komponeret af den amerikanske komponist og pianist Silvia Fine, hvor Anna Pauline og Lis Wessberg endnu engang leverede flot samarbejde. Den fine vokal blev suppleret af en fabulerende og eksperimenterende trombone med specielle klange. Hertil flot saxofon. Stort bifald fra salen.
“This Will Make You Laugh” komponeret af pianisten Irene Higginbotham, og gjort kendt af Nat King Cole i 1941, blev introduceret med en bemærkning fra Anna Pauline om, at det var første gang hun skulle synge nummeret med Kristine Korb, hvorefter vi fik en fornem ”duet” mellem vokal og kontrabas.
Birgitte Christiansen afsluttede med: ”1000 tak for en fin koncert. Det har været en eftermiddag både til hovedet og til hjertet. Ja, folk i salen er kommet for at høre lige præcis jer, og de fik en speciel eftermiddag også med en stille eftertænksomhed”.
Anna Pauline replicerede: ”Hvis vores musik har berørt jer, er vi meget glade” Efter applaus fra salen fik vi ekstranummeret ” What’ Your Story”, – endnu et Mary Lou Williams-nummer.
Alt i alt fik vi en koncert, hvor jazzmusikerne i kraft af deres musikalske formåen og spilleglæde var i stand til at genoplive kvaliteterne i glemte og i nogle tilfælde ganske banale sange, så de fik nyt liv og vitalitet. Vi tilhørere kunne forlade Baghuset med erindring om endnu en jazzoplevelse med god swingende jazzmusik spillet af kvinder tilsat eftertænksomhed om kvinders roller som jazzmusikere og komponister.
Det kunne ikke gøres bedre.