Fessorleans – 15.03.26
Ida Hvid, kontrabas / Ole Fessor Lindgren, trombone / Morten Ærø, trommer
Koncert med FESSORLEANS
– en jazzoplevelse ud over det sædvanlige
Af Mogens Lerbech
Baghuset lagde lokale til en spændende jazzkoncert, der var opbygget som en hyldestkoncert for den 87-årige trombonens nestor, legendariske Ole Fessor Lindgren. Koncerten, der blandt andet indeholdt en række mere eller mindre kendte kompositioner af Fessor, var rigtig god og indholdsrig underholdning til det veloplagte publikum med kvalitetsjazz fra første til sidste nummer.
Orkestret bestod i øvrigt af Peter Marott på trompet og vokal, Henrik Gunde ved pianoet, Ida Hvid på kontrabassen og Morten Ærø ved trommerne. Peter Marott var også ”konferencier”, idet han ledte os gennem koncerten med hyggelige kommentarer og baggrundsoplysninger om koncertens 15 numre.
Første nummer, ”Love is just Around the Corner” fra 1934, flot sunget af Marott, blev leveret i en karakteristisk Fessor-aftapning med suverænt trombonespil med dæmper, sprudlende trompetspil og en spændende, melodiøs bassolo.
Så fulgte den langsomme, iørefaldende Fessor-komposition “Ferdinand” som en hyldest til jazzpianisten og komponisten Ferdinand Joseph La Menthe Morton (1885-1941) eller Jelly Roll Morton, som var hans kunstnernavn. Det blev indledt med flot afstemt piano a’ la Morton, hvor publikum allerede klappede i takt. Her fik vi også fornemt spil på både
trompet og trombone. Hertil en pianosolo, hvor Morton-stilen blev fortolket af Gunde, så den samtidig blev et stykke moderne jazzpiano. Det hele blev understøttet af Hvids stilsikre kontrabas og Ærøs dynamiske og ekspressive spil på trommerne. Stort Bifald.
Så var Fessor blevet tørstig, hvorfor han efterlyste en ”Classic” øl samtidig med, at Marott annoncerede en anden ”classic” nemlig ”Muskrat Ramble” – et gammelt Louis Armstrong og Hot Five-nummer fra 1926. Det blev leveret i en ny udgave med en fed rytme båret frem af Ærøs inciterende trommespil med en trommesolo, hvor han nærmest stod ovenpå trommerne. Hertil en levende bassolo fra Hvid og overvældende improvisationer fra de to blæsere og Gundes piano. SUPER. Stort Bifald.
Senere fulgte ”Blame It on my Youth”, et følsomt nummer eller et sofastykke, som Fessor kaldte det. Det blev introduceret af Gundes næsten klassiske piano, efterfulgt af blødt og følsomt spil fra trombone og trompet og en bassolo med piano i baggrunden. Det hele understøttet af Ærøs lyriske trommer med whiskers. FLOT.
Derefter et nummer komponeret af Fessor: “City of Sounds”. Det var et moderne nummer med en special rytme og med god plads til fabulerende soli fra de to blæsere og pianoet, herunder endnu en ekspressiv trommesolo.
Så fulgte endnu et Fessor-nummer. Det var det langsomme og smukke nummer ”Mejsestien”, hvor Fessor havde monteret en stor dæmper på trombonen, hvilket gav den en særlig blød klang. Hertil en langsom og melodiøs solo fra Marott. Jeg vil kalde det meditativ swingende jazz. Det var et så smukt nummer, at der blev ganske stille i salen, hvortil Fessor replicerede: ”Jeg blev faktisk helt rørt”
Efter pausen fik vi ”Moppin’ and Boppin’” komponeret af Fats Waller i 1943. Den iørefaldende melodi blev leveret med en intro med kun de to blæsere efterfulgt af soli fra alle ikke mindst en flot bassolo der udløste spontant bifald fra det lydhøre publikum. En spændende og aktualiseret udgave af det gamle Fats Waller-nummer.
Efter endnu et langsomt følsomt nummer med blandt andet en passage med smukt piano akkompagneret af kontrabas og trommer fik vi nummeret “When My Dreamboat Comes Home” sunget af Marott med spændende fraseringer og med skarpe og afklarede soli fra Marott, Fessor og Gunde. Hertil en passage med kun trompet og trommer. Det hele pakket ind i Ærøs ekspressive trommespil, Hvids intensive kontrabas og adskillige klapsalver fra salen. Nummeret havde en pompøs afslutning med øgning af tempoet og flere løjer. Applaus fra salen, hvor Fessor kom med en lille bemærkning til de to modne dansere på dansegulvet:” I må meget gerne danse. Vi skal jo også more os.”
Derefter det gamle nummer ”Bogalusa Strut” komponeret af den amerikanske trompetist Sam Morgan(1887-1936). Også den melodi fik helt nyt liv samtidig med, at det stadig var et swingende New Orleans-nummer.
Dette blev efterfulgt af det rolige og melodiøse nummer “I Almost Lost My Mind”, hvor alle leverede gode soli, ikke mindst Hvid, der leverede en meget elegant bassolo akkompagneret af Gundes piano. Et smukt nummer,
der høstede stort bifald fra salen. Herefter endnu et Fessor-nummer ”Gray Rips”, hvor publikum klappede i takt med musikken. SUPER.
Så annoncerede Marott med et glimt i øjet, at orkestret havde en særlig gave til Fessor, og det var så fødselsdagssangen ”Tillykke søde Tøs (Fessor)”, der blev delt ud til publikum, så det kunne blive en rigtig fælles sang. Og det blev det, afsluttet med ”Fessor længe leve” og hurra- råb. Det hele blev ledet af den muntre Marott. (PS: Fessor er født den 16. maj).
Derefter sagde Marott 1000 tak for i dag henvendt til publikum og Birgitte Christiansen replicerede med ordene ” Det blev en koncert, der vil gå over i historien”, hvilket publikum var meget enige i, og man fik et ekstranummer efter stående applaus. Det var kendingsmelodien fra den gamle TV-krimiserie ”En by i provinsen” komponeret af Fuzzy (Jens Vilhelm Pedersen (1939-2022)).
Repertoiret var således en række New Orleans klassikere i nye aftapninger og flere spændende Fessor-kompositioner. Så alt i alt en jazzkoncert fyldt med musikalske overraskelser i kraft af de muntre musikeres store energi og originale improvisationer og ikke mindst med den gamle trombone-mester still going strong både som solist og komponist.