Norbert Susemihl´s Joyful Gumbo – 21.02.2020
– anmeldelse og billedgalleri
Se Flemming Wagners billeder fra koncerten
Af Kurt Schouenborg
Vi begyndte med Kid Orys “Muskrat Ramble” fra 1926 , og så var stilen lagt i denne blæsende og våde aften i Ballerup Jazzklub.
Det er altid spændende, under sådanne meteorologiske omstændigheder, at gætte på, hvor mange vi bliver. Men ork, – ork, – vi havde næsten fuldt hus, – så mange, at Kirsten, stort set, fik tømt sin antikke røde tromle for lotteri lodder.
Og så sang og spillede 63-årige Norbert Susemihl den mere moderne “Basin Street Blues” fra 1928, – ja, – jo, – men den er da to år yngre end Muskrat.
Vi er fem nationer på scenen” bekendtgjorde Norbert: En fra “down under”, en svensker, en hollænder, en tysker, og så 2 lokale. “Smokey” Johnsons, brass band standard fra 1964 “It Ain’t My Fault” sang de tre blæsere så i kor og den superdygtige hollandske pianist Harry Kanters gav så sin version, – stort bifald.
“Early In The Morning” blues fra 1937, findes i mange udgaver, og her fik vi så Chis Tanners version, med Hans Ingelstam og Norbert som backing group.”Early in The Morning” blues fra 1937, findes i mange udgaver, og her fik vi så Chis Tanners version, med Hans Ingelstam og Norbert som backing group.
I andet set spillede Chris Tanner, i sin velkendte fysiske spillestil, og kun med Harry Kanters på piano, “Wild Cat Blues”. Den var Chris ikke tilfreds med: “It was no good”, “I was bad” o.s.v. Jamen Chris, – vi ved da godt, at musikere også er en slags mennesker, og en gang imellem er der altså noget der kikser. Du skal blot spille i Ballerup Jazzklub, – her får du taktfast bifald.
Nu skal vi ha’ en med Guitar Slim, – han var hård ved sig selv, sagde Norbert og sang “The Things That I Used To Do, Lord, I Won’t Do No More” og Chris gav en flot-flot klarinetsolo. Stort bifald, – og der kom (endelig) 3 par på dansegulvet.
Mardi Gras festen i New Orleans har sin egen sang “Mardi Gras Mambo” og den indledte tredie set: “Mardi Gras Mambo Down In New Orleans Where The Blues Was Born” flot sunget af Hans, Chris og Norbert i kor, og herefter sang Norbert, sammen med resten af flokken, Fats Dominos ”I’m Walking ”, og så kom der gang i dansegulvet.
Efterfølgende optrådte Chris, i bedste Mills Brothers stil, med at trutte trombone, (ved at holde sig for næsen, altså) i kor med Hans Ingelstams trombone. Ikke et øje var tørt, – og vi har jo kun det sjov, – vi selv laver. Kæmpe bifald.
På Birgitte formands opfordring spillede de et Mardi Gras nummer af Professor Longhair, Det var saft susemihl, en hyggelig aften.