Norbert Susemihl – 07.12.25
– anmeldelse og billedgalleri
Hans Ingelstam, trombone / Simon Petersson, kontrabas / Martin Klausen, trommer
Anmeldelse af julekoncert med Norbert Susemihls Joyful Gumbo
Af Mogens Lerbech
Allerede ved ankomsten til Baghuset var der dømt julehygge med juleguirlander ved indgangsdøren. Og julehyggen fortsatte inde i lokalet med flere blinkende guirlander og salg af gløgg og æbleskiver. Vi fik også uddelt en spændende julequiz, fremstillet af klubbens webmaster Bent Pedersen med 10 hyggelige (enkelte svære) opgaver, hvor løsningerne skulle afleveres i pausen for at kunne deltage i lodtrækningen om diverse præmier.
Så julehyggen var i top, da orkestret gik på scenen med koncertens første nummer ”Down In Honky Tonk Town” og allerede her hørte vi sammenspil af højeste klasse, hvorfor den musikalske oplevelse for os tilhørere i den fyldte sal også var i top.
Det var en fornøjelse at høre en flok jazzmusikere, der også så ud til at nyde musikken, nemlig orkesterlederen Norbert Susemihl, trompet, flygelhorn og vokal, Chris Tanner, klarinet og vokal, Hans Ingelstam, trombone, Svend Erik Lundeqvist, piano, Martin Klausen, trommer og Simon Petersson,
kontrabas.
Norbert Susemihl annoncerede numrene på forbilledligvis vis med faktuelle oplysninger om hvert enkelt nummer krydret med humoristisk snak om julen. Desuden annoncerede han, hvornår der var tale om seriøse jazznumre, og hvornår der ”blot” var tale om julenumre. Men selv juleklassikerne fik vi her leveret i yderst velspillede jazzversioner.
Så fulgte “I Hear You Knocking”, der blev sunget af Susemihl, efterfulgt af elegant klarinet fra Tanner, Susemihls ypperlige trompet med dæmper og Ingelstams altid spændende trombone. Et flot nummer, der udløste bifald fra salen.
Så fik vi julenummeret “Santa Claus is coming to Town”, som her var peppet op med flot pianospil og en passage med kun trompet og kontrabas efterfulgt af fornemt sammenspil mellem blæserne. Hertil et indslag, hvor Klausen gik ned blandt publikum og råbte Ho, Ho a’ la julemand. Så kunne det ikke blive mere ”julet” og så alligevel med god kvalitetsjazz.
Herefter det klassiske jazznummer “Limbo Jazz”, der blev indledt med gymnastiske øvelser af Chris Tanner, hvorefter vi fik en sprudlende udgave af calypso/swing-nummeret med imponerende kollektiv improvisation mellem de tre blæsere, en sprudlende pianosolo fra Lundeqvist, en sublim trombonesolo fra Ingelstam. Efterfulgt af korte soli på skift fra de tre blæsere og en ekspressiv trommesolo fra Klausen. Hertil Peterssons swingende kontrabas. Det flotte nummer sluttede med at de tre blæsere lå fladt ned på scenen i rigtig limbo-stil.
Næste nummer, ”High Society”, blev indledt med Susemihls ord: “Back to the serious …..”, hvorefter han fortalte, at nummerets berømte klarinetsolo oprindeligt var en fløjtesolo indtil den amerikanske klarinettist Alphonse Picou (1878-1961) tilpassede den til den klarinetsolo, som siden har været grundlag for nutidens soli. Tanners suveræne version af denne må nærmest betegnes som en symbiose mellem den traditionelle udgave og Tanners personlige fortolkning heraf. Vi fik også en passage med spændende trombone sammen med klarinet i det dybe toneleje. Så alt i alt en super version af det gamle nummer. Stort bifald fra salen.
Så fulgte endnu to julenumre, hvor musikerne var iført nissehuer. Det var “Walking through a Winter Wonderland” og “Let it Snow”. I det første, sunget af Tanner med en storswingende rytmegruppe, havde Susemihl gang i flygelhornet med den bløde klang. Hertil en energisk og kraftfuld bassolo fra Simon Petersson. I ”Let it Snow” sunget af Susemihl, vil jeg fremhæve en yderst velspillet duet mellem Ingelstams udtryksfulde trombone og Susemihls ekspressive trompet. Det kan de bare de to. Hertil en af Lundeqvists altid elegante og sofistikerede pianosoli, hvor melodi og improvisationer går op i en højere enhed. Endelig fik vi en virtuos trommesolo fra Klausen, der endnu engang illustrerede, at hans trommespil satte hele hans krop i bevægelse inklusive hans mimik. Stort bifald fra publikum
Ellingtons“Creole Love Call” fra 1930 blev introduceret af Susemihl med oplysninger om, at der her var tale om, at Ellington havde anvendt King Olivers ”Camp Meeting Blues” fra 1923. Vi fik nummeret i en loyal udgave indledt af de tre blæsere, hvorefter Ingelstam leverede melodistemmen pakket ind i smukke improvisationer. Efterfulgt af Susemihls fabuleren på trompeten med dæmper, Lundeqvists altid spændende og overraskende soli og Tanners klarinet med det meget personlige udtryk. Til slut spillede de tre blæsere uden rytmegruppen, hvilket gav en effektfuld afslutning på det flotte nummer. SUPER.
Sidste nummer før pausen var en hurtig udgave af ”Pennies from Heaven” flot sunget af Tanner. Her blev dansegulvet endnu engang fyldt med glade dansere, der kunne fornøje sig med den dansevenlige musik. Stort bifald fra det lydhøre publikum i salen.
I pausen besøgte flere baren med de varme æbleskiver og Bent Pedersen gik på scenen for at udtrække vinderen af julequizen.
Første nummer efter pausen var”Lill Liza Jane” som blev indledt med en elegant trommesolo fra Klausen. Den blev sunget af Susemihl med de øvrige musikere som kor. Ingelstam leverede sublimt spil på trombonen, og vi fik flot men anderledes og overraskende spil fra Tanner, blød og lyrisk trompet fra Susemihl og en virtuos pianosolo fra Lundeqvist. Hertil en ekspressiv trommesolo fra Klausen. Det hele bundet sammen af en velklingende rytmegruppe ikke mindst med Peterssons velklingende kontrabas.
Så fik vi Ellingtons ”In My Solitude” – et ønske fra klubbens formand Birgitte Christiansen. Det langsomme melodiske nummer blev spillet elegant og med fabulerende trombone, soft klarinet og en flot passage med
kun piano og klarinet. Bifald fra salen.
”Papa De Da Da” er en klassiker fra 1925, der også fik folk på dansegulvet. Tempoet var hurtigt, og den blev fint sunget af Susemihl. Pianosoloen var en smuk kombination af den oprindelige melodi og moderne improvisationer. Hertil en overbevisende bassolo fra Petersson. Et flot, tidløst nummer leveret med saft og kraft.
Endnu et julenummer smukt sunget af Tanner: ”The Christmas Song” – langsomt og lyrisk understøttet af Lundeqvists rolige piano, Peterssons fine kontrabas og Klausens diskrete trommer med whiskers. Sangen blev afsluttet med scatsang i dybt toneleje, hvilket faldt publikums smag.
Derefter blev“Sweethearts on Parade”, “Glade Jul” og koncertens afslutningsnummer “I got a Heart full of Rhythm” spillet, hvor efter klubformanden sagde: ”Tak for en forrygende koncert. Dejlig musik i forskellige genrer”.
Hvorefter alle i salen sang med på”White Christmas” og klappede i takt til blandt andet Lundeqvist piano. Denne applaus resulterede i ekstranummeret”I Will Fly Away” sunget af Susemihl og med et fyldt
dansegulv.
Eftermiddagens julekoncert var præget af mange musikalske overraskelser og inspirerende improvisationer af højeste kvalitet fra samtlige musikere, hvilket gjorde den spændende for os tilhørere. Det var jazz, når det er bedst.
Glædelig jul