Mathias Heise
remembering Toots – 05.12.2021
– anmeldelse og billedgalleri
Se Flemming Wagners billeder fra koncerten
Af Mogens Lerbech
Man kan betegne eftermiddagens koncert som “kammerjazz”, idet denne betegnelse dækker over ”elegant, virtuos jazzmusik udført af et mindre ensemble”.
Denne koncert var kammerjazz, hvor man på samme tid følte man sig som tilskuer til en Toots Thielemans koncert i 1970-erne og en helt moderne jazzkoncert med spændende, tidløse numre.
Koncerten blev indledt med nummeret ”Almost like being in love”. Allerede her fik vi indtryk af tre yderst sammenspillede musikere: Mathias Heise, der forstod at frembringe den fineste jazzmusik på sin lille uanseelige kromatiske mundharpe, hvis lyd var i fin harmoni med Jacob Fischers sublime guitarspil og den altid velspillende Matthias Petri, som dels lagde en swingende bund under eftermiddagens forskellige numre dels spillede en række flotte soli.
Med smil på læben introducerede Mathias Heise de enkelte numre. Som oplæg til nummeret ”Bluesette” indgik et citat af Toots: ”Omgiv dig gerne med musikere, der spiller bedre end dig selv”, hvorefter han kiggede rundt på de øvrige to.
Om det er rigtigt, var umuligt for os i salen at afgøre, idet alle tre bidrog på hver deres måde til koncertens succes. (Et lille forbehold: De spiller altså bedre på deres instrumenter, end de spiller på ”mundfløjte”)
Nummeret ”Blues For My Father” var et godt eksempel på, at man i passager kunne opleve den dynamik, der er mellem musikerne. Det var fx tydeligt, hvordan guitarens ”grand old man” opildnede Matthias Petri til sublimt basspil. Det var en fornøjelse.
Herefter fulgte et repertoire af såvel hurtige som mere lyriske numre blandt andet “Joy Spring”, som er en komposition fra 1954 af den amerikanske trompetist Clifford Brown..
Så alt i alt fik vi en koncert med spændende og tidløs kammerjazz med Mathias Heises mundharpe i centrum.
Tak for det.