Cloe Feoranzo & Blå Mandag – 25.01.2019
– anmeldelse og billedgalleri
Se Flemming Wagners billeder fra koncerten
Af Kurt Schouenborg
Vi er nogen stykker der er skuffede og rasende over, at vores store og højt beundrede flygel er fjernet, – men, – som det blev bemærket: ”med
dansegulv og 9 musikere på scenen, var der heller ikke plads til det ”.
Jamen, -Johe, – Blå Mandag stillede med 7 instrumentale og to vokale musikere, og det fylder meget, -og så det er selvfølgelig rigtigt nok.
Der er osse nogen af os, der husker Blå Mandag fra 20-30 år siden. Dengang gik de lige til stregen for det anstændige, – for nu at sige det pænt. Men i dag, – i vores jazzklub, – var det et topprofessionelt jazzband med en superlækker og præcis rytmesektion med Ernst Scheufens på banjo, Hugo Scheel på trommer og, – ikke mindst Kåre Sigvertsen på kontrabas.
Vi kom igang med ”Red Sails In The Sunset”, som dejlige Lisa Bentzen sang med sin mørke bløde sangstemme, akkompagneret af Chloe Feoranzo fra New Orleans, på en herlig klarinet.
I Eddie Cantors ”Margie” fra 1920, kastede bandets kapelmester og showman, klarinettisten Jørgen Christensen sig ud i en gang ”arm i arm, vild med dans” med Chloe og Lisa. Ikke et øje var tørt.
Lisa sang Ellingtons ”It Don’t Mean A Thing” med Jørgen på en skøn klarinet og Erik Lund Hansen med en fedt anlagt dæmper på sin trompet. I tilgift gav Jan Eirup en solo på klaver, – milde himmel, hvor er han dog en dygtig pianist. Kæmpe bifald. Doo-ah, doo-ah, doo-ah, doo-ah.
“Just A Closer Walk” har vi hørt i mange forskellige versioner, – men denne her er ny. Lisa sang den a capella, og så faldt Jørgen ind med sin dybe klarinet. Flot arrangement og nøjje hvor de passede sammen. Henning Friis lod sin trombone gi’ os en flot, flot solo. Stort og velfortjent bifald.
I andet sæt fortalte Jørgen Christensen om Chloes vanskelige flyvetur fra New York med store Donald Trumpske forsinkelser. Men hun nåede heldigvis frem, så vi kunne høre hende synge: ”Virgil Blues” og spille den i kor med en dæmperanlagt trompet. Hun er en knag, – er hun, det lille myr. Og så er det anden gang, hun besøger vores jazzklub.
Kontrabassen ka’ osse synge. Kåre Sigvertsen sang og spillede ”Royal Garden Blues” og vi fik, – i typisk Blå Mandag stil, indlagt lidt ”Hey Baba Reba”. Vores trommeslager Hugo Scheel fandt vaskebrættet frem og med fuldt anlagte fingerbøl kom så ”Wild Cat Blues” for to klarinetter og så, – nåh ja, – det er jo Blå Mandag, gled den over i “Sommersolen Skinner”.
Iklædt Ukulele sang Lisa ”Bring Me Sunshine”: Først stille, i lavt tempo, – og så på fulde gardiner, og alle musikere i vokal kor Formidabelt!.
Tredie sæt blev indledt af George Formby, undskyld – Ernst Scheufens, på banjo og ”Yes Sir Thats My Baby”. Der var ellers kun eet par på dansegulvet, det meste af aftenen, – men i ”Down Town Strutters Ball” var der, – hold nu fast, – 7 (syv) par på dansegulvet, selv Lisa Bendtzen dansede med.
I nummeret ” I Can’t Give You Anything But Love” manglede, mærkeligt nok, Jørgen Christensen og Ernst Scheufens. Men man så til gengæld både
Donald Trump og en mørkere model fra Nordkorea.
Ekstranummeret blev. ”When The Saints” og extra extra blev Fats Wallers ”Squeeze Me” sunget af Lisa og Chloe i kor og så blev vi alle sendt ud i den mørke kolde vinternat med at Lisa sang ”It’s A Long Way”. Se, – det var en flot, flot og skøn superaften.