Alice Carreris kvintet – 05.12.2021
– anmeldelse og billedgalleri

Se Flemming Wagners billeder fra koncerten

Af Kurt Schouenborg

Der var skruet godt op for Corona-sikkerheden til søndagens eftermiddagsarrangement, med julefrokost og efterfølgende musik. I døren, blev vi mødt af Edda, der storsmilende bød velkommen med: “CORONAPAS ! ! s’ils vous plait “. Der var ingen kære mor, – frem med dokumentationen, – ellers er der nul frokost. Vi slap dog for bankrøverkostumet, og vi holdt afstand og sprittede gullerødder, – så det sjaskede.

Vi var ikke så mange, – så der var god plads. Fint og sikkert, arrangeret af vores hær af frivillige hjælpere. Dejlig frokost,- med Grimberger øl og en enkelt skarp, (eller to). Det er nok en af de bedste serveringer, vi har oplevet i Ballerup Jazzklub. Det var helt ”som vor mor lavede det”.

Kira Martini og Morten Ærø har været gravide, med en mikromusiker som resultat. Tillykke Mor og Far, – fra os allesammen. Så vi måtte nøjes med en reserve. Den lille ny, kræver jo sit.

Og frem sprang den dejligste pige; “Det er mig der er reserven”. Det var lige i det øjeblik, man sku’ ku’ trække ca. 50 år fra sit aldersregnskab. Alice Carreri, 40 år, med italiensk, fransk ophav, lagde ud med Cole Porters ” Night And Day”, flankeret af de mest professionelle topmusikere: Peter Marott på Trompet, Mads Søndergaard på piano, Anders Fryland med trommer og den svenske Joel Illerhøj, – ekvilibristisk, på bas.


Og det swingede, – og Alice sang, med sin smukke bløde vokal, hvert eneste nummer, – vi gentager: hvert eneste nummer). En praksis, man normalt, – ikke oplever hos andre jazzbands.

Andet set, blev indledt med Armstrong’s: Give Me A Kiss, To Build A Dream On, fra 1935. Helt rigtigt valgt, til jazzklubben. Vores formand, Birgitte, – ønskede en julesang, – og Alice sang: B S Ingemanns, Dejlig Er Jorden, – thi, – det er jo kun jul, een gang om året, og den rette stemning bredte sig.

Birgitte sagde tak for i aften og vi fik den amerikanske soul sang: It’s All Right til at gå hjem på.

Sikke en eftermiddag, – med en skøn frokost, og nøh’-je, et knald dygtigt jazzband, – og sidst,- men ikke mindst, – en superfin sangerinde. Formand Birgitte, – læs her: “Hende Alice, -ku’ vi da godt tåle at høre igen.”

Og så, – på toppen af det hele: Birgitte har hentet et rigtigt klaver (der i øvrigt, tilhører jazzklubben) til erstatning for vores skønne Yamaha flygel, – der forsvandt gedulgt, – en mørk aften, for nogle år siden. Godt gjort, formand Birgitte !