Adrian Cox & Björn Ingelstams Quartet – 12.01.25
– anmeldelse og billedgalleri

Henrik Holst Hansen, trommer / Adrian Cox, klarinet og vokal
Anmeldelse af koncert med Björn Ingelstams Quartet og Adrian Cox
Af Mogens Lerbech
Den engelske klarinettist Adrian Cox og den svenske trompetist Björn Ingelstam leverede i 2021 en spændende jazzkoncert i Baghuset. Denne søndag eftermiddag her i 2025 gjorde de kunststykket efter og gennemførte endnu en koncert fyldt med virtuositet, spilleglæde og musikalske overraskelser i form af ekspressive improvisationer fra de to solister og sublimt ensemblespil.
Foruden Adrian Cox og Björn Ingelstam havde vi fornøjelsen af fornemt spil fra den svenske pianist Magnus Hjort og de to danske jazzmusikere Henrik Holst Hansen på trommer og Rune Fog-Nielsen på kontrabas.
Koncerten blev indledt med ”Back Home Again in Louisiana” spillet med energi og kraft i højt tempo og allerede her havde orkestret godt fat i publikum i den fyldte koncertsal, hvilket gav sig udtryk i anerkendende applaus til de tre solister: trompet, klarinet og piano.
Herefter fulgte den langsomme klassiker fra 1923 “Tin Roof Blues” med melodiske og følsomme soli fra de to blæsere og en fin bassolo fra Rune.
Dette skift mellem hurtige, kraftfulde og langsomme, lyriske numre gav en afvekslende koncert samtidig med, at musikerne fik pustet helt nyt liv i numre fra den traditionelle jazz’ barndom.
Så fulgte “Keepin’ Out of Mischief Now” komponeret af Fats Waller i 1932. Det blev her indledt af en soft klarinetsolo kun akkompagneret af Runes kontrabas, hvilket understregede den romantiske sangtekst, som Adrian leverede. Hertil flot, fabulerende, tidløst piano fra Magnus.
“Struttin With Some Barbecue” komponeret af Lil Hardin (Louis Armstrongs første kone) fik vi her med en sydamerikansk rytme båret frem af Henriks dynamiske trommer og Runes velklingende kontrabas og med Björns autentiske udgave af den kendte Armstrong-trompetsolo. Elegant piano fra Magnus. Stort bifald fra salen.
Så fik vi endnu et blidt og langsomt nummer – “Don’t forget our Monday Date” komponeret af den amerikanske jazzpianist Earl Hines (1903-1983) i 1928. Her sunget af Björn med sin blide, lyriske stemme. Hertil energisk klarinet i det høje register og tilsvarende trompetsolo samt fine soli fra piano og trommer.
Det blev efterfulgt af endnu et vokalnummer med Björn i centrum “You Can’t Lose a Broken Heart”. Sunget i 1949 af Billie Holiday og Louis Armstrong. Her med blød klarinet og super elegant piano. Et flot nummer.
”Them There Eyes” blev spillet i lyntempo og sunget af Adrian med elegante trommer. Taktfast bifald. Efterfulgt af ”Sweet Bye and Bye” et langsomt og melodiøst nummer, også sunget af Adrian med flere taktfaste bifald undervejs fra det meget lydhøre publikum i salen. FLOT
Efter pausen fik vi ”High Society” moderniseret på en elegant måde. Adrian leverede den traditionelle klarinetsolo suverænt og med flere ekstra lag af improvisationer i to omgange. Stort bifald fra publikum.
Så fulgte det langsomme og lyriske Henry “Red” Allen-nummer “When Did You Leave Heaven?” fra1936. Følsomt sunget af Björn, der er en mester i at fortolke følelsesladede sange. Hertil afdæmpede indslag fra trompet og klarinet. Plus en elegant swingende rytmegruppe. Flot, flot.
I King Olivers kendte “Canal Street Blues” fra 1923 hørte vi super sammenspil mellem trompeten og klarinetten krydret med inspirerende soli fra dem begge og en storswingende rytmegruppe. En både loyal og nytænkende udgave af det gamle nummer. Traditionel jazz når det er bedst, hvilket endnu engang udløste taktfast bifald fra salen.
Dette blev efterfulgt af “By and By When the Morning Comes” og ”Basin Street Blues” begge sunget af Adrian. Sidstnævnte i langsomt tempo, hvor Björn brillerede med trompetspil a’ la Louis Armstrong, som udviklede sig over til Björns eget ekspressive og moderne trompetspil. Hertil soft klarinet i det dybe toneleje og enkelt og elegant piano. Det gamle nummer fik her helt ny vitalitet og gennemslagskraft.
Adrian var ankermand i den gode kontakt til publikum med oplæg til taktfast klap gennem hele koncerten og med spørgsmål som ”Do You like the Musik ? ”. Hvilket der ikke var tvivl om.
Her efter vi fik ”Ole Miss Rag”, en W.C. Handy komposition fra 1917 og ”Cornet Chop Suey” – et af Louis Armstrong og Hot Fives glansnumre fra 1926. I eftermiddagens udgaver boltrede Björn sig på trompeten og Adrian gav den gas på klarinetten, mens rytmegruppen kørte som en velsmurt maskine.
Inden koncertens sidste nummer spurgte Adrian publikum: ” Do You have a wonderfull Time?”, hvilket vi naturligvis kunne klappe ”ja” til.
Koncertens sidste nummer var Acker Bilks populære “Stranger on the Shore” fra 1961 i en blød og melodisk udgave sunget af Adrian, som også havde lagt klarinettens tone tæt på Acker Bilks tone og karakteristiske vibrato.
Dette nummer inspirerede klubformanden, idet hun som afslutning sagde: ”What a fantastic concert. It has taken me down memory Lane.” Efter stående applaus fik vi et ekstranummer.
Det var forunderligt at sidde i den fyldte koncertsal og blive underholdt af genkendelige, men revitaliserede udgaver af de 100 år gamle jazzmelodier. Det kræver superdygtige musikere, hvilket man uden undtagelse kan sige om både kvartetten og dens gæstesolist.
En jazzoplevelse af de aller bedste.