Bing Crosby nummeret” Wrap Your Troubles In Dreams” fra 1931 blev sunget af Chris Tanner.
Shannon Barnett, med trombone, silvertop og kort sort nederdel, gav en solo på sit instrument så vi alle kom i startposition, efter en veloverstået generalforsamling og fint spisearrangement.
”Tin Roof Blues” lokkede det første par på dansegulvet, og fik den superdygtige guitarist Craig Fermanis til at levere en lang og fremragende solo. Hvis han ikke lige er solist, - så er han altså osse en del af rytmegruppen. Det gi’r bandet en særlig tæt og swingende karakter, og det er lækkert.
Chris sang ”I’m In The Mood For Love” og antallet på dansegulvet, blev med et slag, - fordoblet. Nu udfoldede bassisten Sam Anning sig på sin ”double bass” (som man siger, down under) med en forrygende solo. Nøj’e hvor er han dygtig. Stort bifald.  I overkådt og drillende festhumør råbte Chris Tanner: ”BANJO, BANJO, BANJO”, for nu sku’ vi ha’ ”High Society” med Chris på klarinet og, som annonceret, en skøn banjosolo af guitaristen Craig Fermanis.
I andet set fik vi ”Hesitating Blues” fra 1915,- så sig ikke at den gamle jazz bliver glemt. Her står der, sammenlignet med publikums gennemsnits alder, en flok, - rimeligt unge, - og spiller musikken fra dengang, da verden ikke løb så stærkt. Der er håb for fremtiden.  Så skal vi ha’ noget Hoagu Carmichael sagde kapelmester Chris, - og så sang Shannon Barnett ” New Orleans”. Ikke alene spiller hun flot, flot på trombone, men hun synger også dejligt. Det fik da også hele ni par til at ryste den gode mad sammen, ude på dansegulvet. Med BANJO, BANJO een gang til,- fik vi ”Royal Garden Blues” som slut på andet set.
Just A Closer Work With Thee” begyndte tredie set, men på mystisk vis, gled den over i“Way Down Yonder In New Orleans.” og her fik vi Louis Chris Tanner Armstrong at høre I en energisk scatudførelse af sangen. Godt gjort, - Chris, der forresten også filosoferede over, at dyr, tilsyneladende taler forskellige sprog. I Australien siger anden: ”Quak, - Quak”, - her siger den: ”Rap –Rap”. Trompetisten Bjørn Ingelstam, med farmand siddende blandt publikum, sang med en smuk vokal:  ”Do You Know What It Means To Miss New Orleans” Det hurtige nummer ”Running Wild” igangsatte en gigantisk trommesolo, af den ypperlige Rajiv Jayaweera. Stort bifald.
Det var sidste nummer.
Formand Birgitte overrakte blomster til Shannon og ekstranummeret blev, at Chris forsøgte at synge ”Rockin’ Chair” samtidigt med, at han drak øl. Den gik ikke, men det udløste et taktfast bifald. Sikke en aften, - tusind tak.
KS

 

ragstretch

Cris Tanner - Shannon Barnett - Craig Fermanis - Sam Anning
- Björn Ingelstam - Rajiv Jayaweera

guitar bas

banjo

Craig Fermanis - Sam Anning

Craig Fermanis - Sam Anning

shannon

trommer

Shannon Barnett Rajiv Jayaweera

bjørn

kornet

Besætning

Björn Ingelstam Björn Ingelstam - Rajiv Jayaweera -
Chris Tanner

Herboende Chris Tanner, klarinet og vokal, 

chris

ragstretch

Shannon Barnett,
trombone og vokal

shannon

Björn Ingelstam fra Sverige og New York, trompet og vokal

bjørn

Ragstretch

chris

bas

Sam Anning, kontrabas,

sam

Rajiv Jayaweera, som man bl.a. har kunnet møde på Copenhagen Jazz Festival i 2017, og som til daglig slår sine folder i New York, på trommer.

rajiv

Craig Fermanis, guitar og banjo

craig

Sam Anning

Chris Tanner

sh

Ragstretch
var i Ballerup jazzklub
fredag den 16. marts 2018
Du kan se flere billeder på det her link

logo