Anna Pauline m. venner (S-DK)

Jack Anderssons store forbillede er Louis Armstrong. Sådan var det i hans band ”Jazzin-Jack” og sådan er det nu, - hvor han står på scenen, sammen med sin dejlige datter, Anna Pauline. Men det er mig der bestemmer, lyder det kærligt fra det faderlige ophav. Jack har altid haft en passion for de meget høje frekvenser, men det er slut nu, hvor han spiller
blødt og behageligt, som i f.eks.  ”Old Fashion Love”. Helt lækkert lyder det, når Pauline synger en melodisk andenstemme til Jacks trompet. ”Kiss Me Once And  Kiss Me Twice And Kiss Me Once Again”, sang Pauline, og vi andre satte kaffekoppen og svarede: “It’s Been A Long,Long Time”,- og så hyggede vi os rigtigt, med bestyrelsens skønne hjemmebag.
Anna Pauline sang ”La Mer” i fin swing stil og farmand Jack og publikum svarede ”No more sailing, no more sailing”. Så fik vi Duke Ellingtons ”It Don’t Mean A Thing” (If It Ain’t Got  That Swing)  med scat-sang af Anna Pauline, så mixerpulten gik helt op I det røde
felt. Skal vi synge en lille duet, far? Det blev ”Give Me A Kiss To Build A Dream On”, flerstemmigt, - og Jack imitterede sit forbillede, Louis Armstrong, til publikums store begejstring. ”Exactly Like You” blev sunget flot af Pauline og i tilgift fik vi en skøn pianosolo af den eminente pianist Jacob Broholm. I nummeret ”Eight-Nine-Ten” med Jack på trompet, gav bassisten Karl Kronquist en forrygende bassolo, samt en vocalversion af sangen. Joeh, vi hyggede os, vi hyggede os. Sikke en dejlig søndag eftermiddag. Synd for dem der ikke var der.
KS