Fionia Jazzband feat. Pete Allen

Der skal da ikke herske nogen tvivl om, at den superstærke rytmegruppe, trommer,
bas og banjo, dannede en herligt swingende baggrund for de to blæsere, Erik Sørensen på sopran saxofon og gæstesolisten Pete Allen på klarinet. Sådan et underlag er helt nødvendigt, når fronten ”kun” består af to ”bladblæsere”.
Men hvilke blæsere.
Der var ikke et øje tørt da Erik Sørensen, alene på scenen, og på sopran saxen, gav os ”Petit Fleur”. Det høstede han et taktfast bifald for.
Helt fra Bristol i England, havde Pete Allen boret sig igennem en eftårårsferiebørneflok i den lokale lufthavn, for at øse af sit enorme entertainer og spilletalent for os, i jazzklubben.
Vi fik hele standard repertoiret. Alle dem vi kender, fra New Orleans revival tiden: ” All Of Me”  ”Dinah” , ”Basin Street”, ”Margie”, og 18 flere. Pete Allen sang den ret så hurtige ”Some Of These Days”, hvilket efterfølgende fik ham til at sige: ”Nu skal vi ha’ en langsom, - jeg har glemt at ta’ min blå pille” og så spillede de ”Creole  Love Call” i en smuk, smuk klarinet duet.
På opfordring kom så Pete Allens version af ”St. Phillips Street Blues” i en duet med den fremragende bassist Jens Holgersen. At opleve de to, var helt enestående. Bravo Jens H. Det syntes Pete Allen sikkert osse, idet han således opmuntret, steg ned fra scenen, og stadig spillende på klarinetten, vandrede han mellem publikum, vinkende, helt ud af døren.
Det var således ikke humor der manglede. Den fik vi rigeligt i Louis Armstrong imitationen ” Some Day You’ll Be Sorry”. Pete Allen mestrer både den hæse stemme og såmænd osse mimikken. Det var først da Pete Allen i aftenens aller sidste minutter sang ”Bye Bye Blackbird” at der kom gang i dansegulvet, - ja der var ligefrem trængsel.
Vi fik en gang  ”Ice Cream” til dessert som afslutning på en aldeles pragtfuld aften i vores hyggelige jazzklub.

KS

 

fiona

Fionia Jazzband

grethe

klar

Grethe byder Fiona jazzband velkommen Jazzklubbens grå guld ved stambordet
pete erik
Besætning
Pete Allen
klarinet, vokal

.
pete
Erik Sørensen
saxofon, klarinet
erik
Jasper Lindenhof: Trommer. jasper
Pete Allen Erik Sørensen og Jens Holgersen
bas trommer
Tom Nissen: Banjo tom
Jens Holgersen: Kontrabas
jens Jens Holgersen Jasper Lindenhof
banjo
bas
Du kan se flere billeder fra aftenen med Fionia Jazzband og Pete Allen på det her link.
Tom Nissen Jens Holgersen
erik par nr. 7 dans
Bladblæserne Par nr. 7 åbnede som sædvanlig dansegulvet Og så kom der gang i den!
fionia
dansen går

Fionia Jazzband med Pete Allen
var i Ballerup jazzklub
fre
dag den 23 oktober 2015

logo