Det var li’så det gnistrede af spilleglæde og højt humør, da Dixieland Gipsy Band gæstede Baghuset i november 2013.
Det fik vores booker til at engagere dem igen, til en ny superaften i Ballerup Jazzklub.
Besætningen var anderledes, idet guitaristen og vokalisten Peter Lund
var erstattet af den superdygtige, men ikke syngende, guitarist, Regin Fuhlendorf, der tydeligvis manglede sammenspils erfaring, med de to andre.
Nå men, vi kom igang med ”Sweet Sue”, en rigtig Svend Asmussen klassiker. Kontrabas ekvilibristen Jacob Venndt sang,- og kors hvor det swingede.
Et par numre, længere henne, blev det med samme oprindelse til ”June Night” og her fik vi en historie om, at Lasse Høj Jacobsen, langt, langt, langt ude, er i familie med Svend Asmussen. Så målt
med de alen,- må man sige at æblet falder ikke langt fra stammen. Det er helt utroligt,
hvilken lyd, Lasse kan få ud af et lille stykke træ, med fire udspændte tarme. Settet blev afsluttet med, at han sang ”Gem et lille smil” i et hæsblæsende tempo. Hørte du det, deroppe, Gustav W. - -.
 ”Bei Mir Bistu Shein” (jiddisch) der blev indspillet af Andrew Sisters i 1937, indledte andet set. Som sædvane, i et opskruet tempo, blev den sunget flot af Jacob Venndt. Det lykkedes Lasse Høj at begynde på en forkert melodi, da vi fik ”Limehouse Blues” fra 1922.
Guitaristen Regin Fuhlendorf fik såmænd osse et enkelt kiks igennem. Men sådan er levende musik. Alt kan ske,- når det er en direkte udsendelse. Alt var glemt, da vi fløjtede med på
”Gå Med I Lunden” der blev sunget af Jacob Venndt og med Lasse som ju-hu kor.
”After You’ve Gone” spillede Lasse på sin trylleviolin og Jacob trakterede kontra- bassen på sin karakteristiske lynhurtige ”to slag i takten” manér.
 I tredje set blev publikum opfordret  til at synge med på Otto Brandenburgs ”Susanne, Birgitte og Hanne” sang, som assistance til Jacob og Lasse, der sang den flerstemmigt.
Og det blev ”Mack The Knife” der, som ekstranummer, sluttede en ganske hyggelig aften.

Men gnisten manglede.

 KS

gipsy

The Dixieland Gipsy Band - Lasse Høj -Regin Fuhlendorf - Jacob Venndt
kurt
baren
Kurt byder velkommen til efterårets jazz i Ballerup jazzklub Så venter vi bare på musikken
lasse jacob
Lasse Høj Jacobsen og Regin Fuhlendorf Jacob Venndt
regin lasse
Besætning 2015 Regin Fuhlendorf Lasse Høj Jacobsen
Jacob Venndt: Kontrabas, Mundharpe, Melodica og Sang jacob venndt lotteriet par nr 7
Regin Fuhlendorf
Guitar
regin
Lasse Høj Jacobsen:
Violin og Sang
lasse høj

  Pauselotteriet Par nr. 7 først på dansegulvet - som sædvanlig.




 
 
liggende bas

The Dixieland Gipsy Band
var i Ballerup jazzklub
fredag den 25 august 2015

Du kan se flere billeder på det her link.

logo