Jazz Lips

Enhver ved, at når der er en tuba indblandet i et band, - så swinger det ikke, men bliver ofte lidt tungt.
Denne helt uhyrlige betragtning blev da også gjort grundigt til skamme af Jazz Lips fra Hamborg. Hendrik Jan Tjeerdsma må kunne trylle noget
helt specielt med sin tuba, for hele huset gyngede, så det var en fornøjelse.
Peter Meyer (han hedder altså Peter Banjo Meyer som Annelise (Mama Jazz) korreksede, syg som hun var), indledte med sang og en præsentation af bandet.
Klarinetten, Günther Liebtruth er lidt af en spasmager, når han imiterer trompet og
trombone ved at blæse i sine hænder. Det lød imponerende godt, ikke mindst da
han gik i duet med den rigtige trombone, ført af Jan Hauke Strebel.
Günther er en musiker med mange talenter, hvilket han demonstrerede ved at synge caribisk, oven i købet flerstemmigt med (den i øvrigt lidt dansktalende) trompetist Thomas Niemand.
Det gav startskuddet til et fyldt dansegulv, anført af par nummer syv.
I andet sæt kom Ole Fessor Lindgreen som gæst blandt publikum. Han har spillet
mange gange sammen med Jazz Lips, og var således søgt til Ballerup Jazzklub,
for at hilse på "drengene". Man har vel værktøjet med, - så Fessor (the last living
viking, som Banjo Meyer annoncerede), gik på scenen og spillede "Dinah" med
bandet. Det blev både til flerstemmig sang og en forrygende trombonesolo af Fessor himself. Og så fik vi "Avalon" med to swingende tromboner. Man ku' se de nød det og vi ved, at vi nød det, -i fulde drag.
Store Banjo Meyer gik solo med sin lille banjo og gav os "Sweet Sue" og høstede dermed aftenens største og taktfaste bifald.
Tubaen, - dette kæmpeinstrument gik med Hendrik Jan Tjeerdsma, helt frem til rampen og gav en solo i "When my dreamboat come home",  også her sekunderet af Fessor. I bedste Wilbur de Paris stil fik vi "Martinique". Det var flot, - det er der ikke mange bands der gør.
Vores egen webmaster og ustyrlige fotograf fik en 71 års fødselsdagssang, og ikke et øje var tørt.
Udgaven af "When I grow too old to dream" var nok et af de allermest swingende numre, hvilket fik stemningen og dansegulvet helt i top.

Det var svært at slutte, - så som trøst fik vi som godnatsang: "Bye bye my Roseanna"
sunget fir'stemmigt.

En stjerneaften i Ballerup Jazzklub.

KS