Med sans for det dramatiske, valgte Olivier Franc at begynde musikken helt ude fra dansegulvet med sin sopransax. Sådan er vi mange der kender ham, fra flere jazzklubber og festivaler. Han entrede scenen med fuld musik, og gik i kor med den fremragende trombonist,
Benoit Flamesnil i nummeret ”New JB2” som er skrevet af Olivier’s søn Jean Baptiste Franc.
Vi var mange, rigtig mange, der havde trodset regnvejret. En publikummer, som ikke har gæstet os i et stykke tid, udtalte: ”Til sådan noget musik, - kan man da ikke blive væk - -”. Den næste, ”Boogie Woogie Paris” havde Sidney Bechet, - (ifølge Olivier Franc, backstage), -skrevet til ”han søns mor”. Den skal man lige tænke lidt over, - - altså, - de musikere, - de musikere.
Olivier præsenterede sin søn Jean Baptiste, der nu satte sig solo, ved flygelet, (- nåh nej, - det har de jo stjålet fra os), - keyboardet, som er en trist erstatning for den ægte vare. Jean spillede så smukt, Frederic Chopins ” Valse de l’ Adeieu” , først i den klassiske udgave, derefter fulgt af forskellige tempi, for til sidst at slutte med high-speed udgaven. Gad vide hvad Frederic mon ville have sagt til det - -. Men vi ku’li’ det, og kvitterede med et taktfast bifald. Olivier fortalte om sin far, Rene’ Franc, der havde spillet, i en periode med Sidney Bechet. Han blev såmænd helt rørt, - og det gjorde vi andre så osse.
I andet sæt fik vi Olivier Franc’s udgave af ”Just a Closer Walk” i kor med Benoit Flamesnil på trombone. Bassoloen blev udført af, - næh’e ikke Gilles Chevaucherie, men en afløser: Yann Lou Bertrand. Og hvilken afløser. Det blev aftenens største oplevelse. Han er sidst i tyverne, måske 30
og bor i Paris, hvor han har studeret på konservatoriet. Yann taler 3 sprog flydende og spiller på guitar, fløjte og, ja altså, - kontrabas. Han er lynhurtig, og spiller som oftest, direkte på beatet, og så småsynger, og ”hummer” han, ligesom Slam Stewart fra USA, i sin tid. Han gør det sikkert ikke for vores skyld, - men snarere for at have melodistemmen i hovedet, når han håndterer  bassen. Men vi nyder det, og klapper som vilde. Og så vinkede Jean Baptiste vores egen Tom Skovgård, op på scenen til en gang firhændigt ”Honeysuckle Rose” på elektronikkassen. Taktfast bifald, og Tom nød det.  I ”Sweet Georgia Brown” skete sensationen: Der kom 2 par på dansegulvet! 
En mindeværdig dag!  Igen en forrygende bassolo, og kors hvor det swinger, og Olivier, - hvor utroligt, han kan få den sopransax til at lyde.
I tredie sæt, som fortsatte langt over sengetid, oplevede vi et orgie af spilleglæde og energi. Som f.eks. ”Midnight in Paris”, i Sidney Bechet version og ”Dans de la vie” der udløste en blændende trommesolo af Thomas Racine, på 5 minutter og 21 sekunder. Det er måske lidt i overkanten for enkelte af os, men dygtig, - det er han.
Det var en superaften i Ballerup Jazzklub, som sent skal glemmes. Vi sluttede klokken 23:22.
KS

oliver

Olivier Franc Quintet
-Jean-Baptiste Franc -Yann Lou Bertrand-Olivier Franc-
Thomas Racine
-Benoit Flamesnil,

trom

oli

Benoit Flamesnil, Olivier Franc
baptiste tho
Besætning
Olivier Franc,
sopransaxofon
oliver
Jean-Baptiste Franc Thomas Racine
bas tho
Jean-Baptiste Franc,
klaver
jean
Benoit Flamesnil,
trombone
enuit

  Yann Lou Bertrand Thomas Racine

oli

Yann Lou Bertrand,
bas
bas
Thomas Racine,
trommer
th
Olivier Franc Quintet
Benoit Flamesnil,-Olivier Franc-Jean-Baptiste Franc-
Thomas Racine-Yann Lou Bertrand
bas ryt
Yann Lou Bertrand, Olivier Franc-Thomas Racine Rytmegruppen
Jean-Baptiste Franc -Yann Lou Bertrand-Thomas Racine

 



piano

Olivier Franc Quintet
var i Ballerup jazzklub
fredag den 15. marts 2019
Du kan se flere billeder på det her link

logo