Det blev en NYTÅRSGAVE med knald i

I forrygende snestorm var det flot, at så mange trodsede vejret og mødte op i Baghuset.
Aftenens band var heldigvis også nået frem og det blev for mig et dejligt nostalgisk gensyn/genhør.
Det er altid med en særlig følelse at skulle byde velkommen til et band, som man kender godt i forvejen. De huskede heldigvis også mig så gensynsglæden var to-sidig og jeg tror det lykkedes mig at overraske dem positivt med min velkomst på tysk.

De gik på scenen og fyrede den af, præcis som jeg husker dem tilbage i 2004.
Energisk og kraftfuld performance, men indimellem også meget smukke og lyriske numre. Da trommer og bas forenedes i en duet og da en lille trio bestående af banjo, bas og klarinet gik sammen, jamen der var ikke et øje tørt. Jeg nyder også at høre banjomandens sang, en dejlig smilende og charmerende stemme.

Besætningen var også den samme på nær een, nemlig trompeten Helmuth Dold som nu hedder Andy Lawrence. Han var absolut en værdig erstatning og klædte fint til de øvrige.

Det var jazz serveret på tysk og lidt anderledes end hvad vi ellers hører, men det viser jo blot at
med tysk præcision og "ordnung muss sein" gøres det til en endnu en super aften.

Tak til Frl. Mayers Hinterhausjazzer - det gik jo fint uden Fräulein.

Annelise