Med kendingsmelodien ”Promenade Aux Champs Elysêes” sprang vores helt egen udgave af Sidney Bechet, -Henning Munk, på scenen med sine herlige Plumper.
Herefter fulgte en præsentation af orkesteret, serveret med sædvanelig lune, af direktøren himself: 
Banjo virtuosen og sangeren, den svenske Björn Ekman, er kun med, fordi han kan vise pas, og den superdygtige og spektakulære trombonist Mads Hyhne, er ikke søn af afdøde Hugo Rasmussen.

Således oplyst, fik vi Irving Berlins ”Easter Parade” i anledning af den forestående Påske, og efter det hurtige Jelly Roll Morton nummer ”Wolverine Blues” mente Henning Munk at det var tid til et langsomt nummer, ”som vi har haft stor succes med i Ældre Sagen”, nemlig King Olivers ”West End Blues”. Ja, ja, Henning, - men den gav os en forrygende bassolo udført helt, helt suverænt, af Mark Davis. Og en trommesolo af dimensioner, leveret af bandets ankermand, Henning Toxværd.
Andet set blev indledt af George Gershwin med ”Strike Up The Band” og med en flot indledning af Henning Munk på sopransax: ”Summertime”. Björn Ekman sang den dejligt.

Bassisten fra New Orleans Delight, svenskeren Karl Kronqvist (han skal osse vise pas) er nu en hyppig gæst i vores jazzklub. Han kom på scenen og sang ”Long Time Ago”, som udløste et stort bifald.
Så fulgte, - i samme takt, Cole Porters ”C’est Magnifiqe”, hvilket fik bandet til at synge ”Long Time Ago”, - til stor morskab for alle.
”I ka’ jo ikke li’ jazz”, lød det provokerende fra Henning Munk, så nu får I Hank Williams ”Cold Cold Heart” fra 1926. Bjørn Ekman ku’ da teksten udenad, så den var vist ikke helt fremmed for ham. Det fik forresten Mads Hyhne til at levere en skøn, skøn trombone solo. Henning og sopransaxen spillede ”Si Tu Vois Ma Mere” af Sidney Bechet og over ”When My Dreamboat Comes Home” og Karl Kronqvists udgave af “Gå Med I Lunden” sluttede en herlig, hyggelig og tætbesat aften i Ballerup Jazzklub med ”When The Saints Go Marching In”                                                                        KS