Der er sket noget med Paul Harrison Jazzband. Foran 150 gæster i Ballerup Jazzklub præsterede han, og hans fremragende musikere, den bedste version af bandet , man mindes at have hørt.
Optagelsen af guitaristen Jens Fuglsang i bandet, den aldeles fine engelske bassist  Peter Williams og ikke mindst, den geniale trommeslager Mikkel Find, har givet Paul Harrison jazzband en helt ny sound, med en feeed, feeed rytme-sektion, der bare swinger, så det gi’r gåsehud i hårrødderne.
Godt gået allesammen.
DeI er bare et af de allerbedste  jazzband i Danmark.

Med inspiration fra Django Reinhardts ”Minor Swing”, præsenterede den nye guitarist
Jens Fuglsang sig, med en egen komposition. Kun med bassen, klarinetten og sig selv på guitaren, sang han: ” It’s just a minor blues”. 
Det tegner godt for Paul Harrison Jazzband.

Daimi sang,- for længe, længe siden: ”Jeg er sgu´ min egen”. Det samme gælder,
sandt for dyden, også for den  35 årige Meschiya Like fra USA.
Hun kan kun sammenlignes med,- øh,- Meschiya Like.
Hun er en gudbenådet sangerinde, der besidder en stemmepragt, med et register på 3½ til 4 oktaver. Og så kan hun kan gi’ den, fra den fineste, sprøde lyse vokal,- til en stemme der lyder som en havnearbejder i modvind.
Vi hørte blandt mange, mange andre: ”Some of these days, you´ll miss your honey”.
Den fik vi, for fuld udblæsning, i Meschiya’s helt egen fortolkning. Og når hun ikke
synger,- (det hændte af og til), så står hun ikke bare der,- og glor. Næh,- hun performer
hele  tiden, mens hun er på scenen. Og er hun ikke på scenen,- så udfylder hun danse-
gulvet med en gang showdans.

Det blev en superaften i jazzklubben,- til trods for at scenelyset ikke fungerede.
Vi måtte klare os med loftlyset, hvilket bragte mindelser fra New Orleans, hvor hyggen
på et jazzværtshus,- (det er set),- skabes med et par beskidte lysstofrør i loftet.
KS.

Besætning